Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Baker Lake havde vi lagt Ruten ind over Land i en Bue sydøst
om Kazan River, da man havde fraraadet os at følge Flodens nedre
Løb. Men for at komme i Forbindelse med Folk maatte vi nu ned til
Floden. En af de unge Mænd, der lige var kommen hjem, tilbød at følge
med til næste Boplads som Vejviser, og med hans Hjælp naaede vi
hurtigt ned til Floden, som paa det Sted var .ret bred. Vi satte over
til det Sted, hvor Bopladsen havde været for et Par Dage siden, men
vi finder den tom; Folkene er gaaet paa Renjagt. Vor unge Vejviser
vil dog ikke give op; medens vi andre lægger os til at sove, fortsætter
han med at søge efter Folk. Da vi vaagner næste Morgen, ser vi tre
fremmede Ansigter stirre paa os; de har lagt sig paa Knæ lige ud for
Teltforhænget, som de har aabnet, og virker pudsigt østerlandsk i de
knælende Stillinger. Det er Hilitoq (den tykke) og hans to Døtre. De
fortæller, at alle Bopladsens øvrige Folk er gaaet paa Renjagt, fordi de
ikke har noget at spise. Vi koger hurtigt Renkød til dem, og bagefter
faar de saa meget The, de kan drikke, og saa mange Kiks, de kan spise.
Da vi indser, at der ikke er noget Arbejde for os ved en Boplads,
hvor Folk lider Nød, kører vi straks videre og kommer den 20. om
Aftenen til Bopladsen Nahigtartorvik.
Ogsaa disse Folk hørte til Rensdyreskimoerne ved Kazan River, og
da de fortalte, at store Renflokke nu trak forbi hver eneste Dag, be#
sluttede vi at gøre Ophold nogle Dage.
Det var de første rigtige Indlandseskimoer, jeg traf, og selv om
ganske vist mit Hovedarbejde laa blandt de fjernest boende Padler#
miut, var det dog af Værdi for mig at faa en Række Oplysninger
ogsaa herfra. Man fortalte os, at hvis vi blot blev ved med at følge
Kazan River’s Løb og stadig herfra gjorde Udflugter mod Øst og Vest,
havde vi den største Mulighed for at træffe Folk.
Ved Afrejsen fra Baker Lake havde Mr. Ford skaffet os en Hjælpe#
slæde, der kunde fragte en Del af vort Gods; thi for at være sikre paa
at kunne tilhandle os etnografiske Genstande, havde vi været nødt til
at medføre en større Udrustning. Denne Hjælpeslæde turde nu ikke
køre længere ind i Landet af Hensyn til det frembrydende Foraar, og da
det var umuligt for os at fragte al Bagagen paa een Slæde, blev vi herfra
tvungen til at gaa frem i to Omgange.
Ved Bopladsen var der et gammelt Ægtepar, Aqiggaq (Rypekyl#
ling) og hans Kone (den genfødte Kvinde), der hurtigt viste sig at
kunne en Mængde Sagn, og da jeg gerne vilde blive sammen med dem
den længst mulige Tid, blev det bestemt, at Birket#Smith og Helge
Bangsted sammen med „Ederfuglen“ skulde køre en Dagsrejse frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>