Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaa de to Kammerater, der boede i et lille Stenly, hvis Tag kun var
bygget af et enkelt Renskind.
Lejren var i fuldkommen Opløsning: Morads, smeltet Mudder,
der blev pisket op af Regnen, Ælte af blød, bundløs Sne og utallige
Smaaelve, der skød op af Jorden og skaffede sig Afløb i alle mulige Ret«
ninger.
Vort Sælskindsfodtøj slaskede og svuppede om Fødderne paa os,
hver Gang vi maatte ud for at ordne Teltet og lægge flere Sten hen
over Dugen for at forhindre det i at gaa til Vejrs, og dog havde vi
det forholdsvis taaleligt, sammenlignet med vore eskimoiske Boplads*
fæller, som endnu boede i Snehytter, hvis Tag kun var dækket med raa
og nyflaaede Renskind. Murene bestod ikke længere af Sne, det var en
gullig Masse af Puddersukker, Regnen uafbrudt piskede nye Huller i,
som man forgæves søgte at stoppe med gammelt Fodtøj, Bukser og Pelse.
Midt i dette Herrens Vejr hørtes Ankomstraab, og til vor Forbav*
selse saa vi to Slæder komme kørende i fuld Fart ind paa Bopladsen.
De kom fra en nærliggende Suitelejr og var brudt op før Uvejret for at
faa Del i de Rensdyr, vi allerede havde fældet. Blandt de nyankomne
Gæster kendte jeg øjeblikkelig „den tykke", der var bleven radmager
af Sult og Overanstrengelse. Mændéne søgte med stort Besvær at faa
Hundene tøjret til nogle Sten, medens Kvinderne gik i Lag med at rejse
et Telt af sammensyede Renskind. De var kloge nok til kun at rejse
det i dets halve Højde, og i Løbet af forbavsende kort Tid havde de
slaaet Lejr og faaet bjerget deres Soveskind ind i Teltet.
Dagen gik; det blev halvmørkt, og jeg var efterhaanden saa træt af
at ligge sammenrullet i et vaadt Telt, at jeg syntes, jeg lige saa godt
kunde gaa ud og se, om mine Bopladsfæller trængte til Hjælp. Jeg gik
da først hen til de nyankomne, som jeg vidste ikke havde en tør Trevl
paa Kroppen, da de kom. Jeg var nysgerrig efter at se, hvorledes de
tog Uvejret, og gik derfor bag om Teltet for at kigge ind gennem de
mange Huller; da jeg kom helt derhen, hørte jeg til min store Forbav*
selse Sang indefra, oven i Købet munter Korsang.
Jeg har glemt at fortælle, at „den tykke" havde to Koner. Jeg saa
ham nu sidde inde bagest i Teltet med en Kone paa hver Side og
Børnene rundt omkring sig. Paa Gulvet laa to Renbove, raa men ind*
bydende, det var Gaver fra Bopladsen; og nu, da Sulten ikke længere
plagede, var Trangen til Sang øjeblikkelig kommen op i dem. Den yng*
ste af Konerne sang for, hun saa vild og dejlig ud, med det lange Haar
drivende af Regnvand. Jeg gemte mig i Ly af en stor Sten og fik fat paa
en Stump af Visen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
