Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aja — aja — aja!
Jeg slog altid gerne
Følge med Bueskytter,
med Mænd, der skød med Pil,
og jeg stred mig ind over de store Sletter
med mit Pilekogger
og min Bue over Skulderen,
aja — aja — aja!
Aja — aja — aja!
Jeg slog altid gerne
Følge med Hurtigløbere,
med dem, der løb fra andre,
og jeg jagede ind over de store Sletter
med mit Pilekogger
og min Bue over Skulderen,
aja — aja — aja!
Hver Afdeling af Sangen Slev sunget med stort Humør, og det var
let at se, at disse Mennesker trængte ikke til Hjælp; Uvejret var ikke
til for dem.
Saa gik jeg hen til en af de mest ødelagte Snehytter, hvor mine gamle
Fortællere boede. Ind kunde jeg kun komme ved at vade over en stor
Sø, der stadig blev dybere og dybere, og jeg maatte nøjes med at se ind
gennem et Hul i Muren. Men jeg vilde næsten ikke tro mine egne
Øjne, da jeg saa dem alle, baade Gamle og Unge, ivrigt optagede af
Hazardspil med smaa, fine Kort, der var importeret fra Winnipeg.
Latter og muntre Tilraab vekslede med Tordenskraldene, og jeg for^
stod, at ingen af de Mennesker, der var født til dette Vejr, kunde tage
lidt Ubekvemmelighed højtideligt.
Vejret holdt sig uforandret i to Dage. Paa tredie Dagen slog det
om i Kulde og Snestorm fra nøjagtig det modsatte Hjørne, og nu be*
gyndte vi for Alvor at tænke paa, hvorledes Kammeraterne oppe i
Fjældene vilde klare denne Situation, dyngvaade og gennemkolde som
de maatte være. Saa voldsomt blæste det, at vi først den 28. sen
Aften blev i Stand til at starte og køre op til dem. Snefoget var end*
nu kraftigt, man kunde ikke se langt frem for sig, og det var Skyld i,
at Flokke af Rener løb omtrent lige ind i vore Hundespand. Vi havde
det største Besvær med at holde den Kurs, vi skulde, og naar de -for*
skræmte Rener begyndte at løbe rundt omkring os, blev Hundene
saa vilde, at vi kun med Nød og næppe undgik at splintre Slæden mod
de mange Sten, der nu stak op af Sneen. Vi havde Læs nok, saa vi vilde
ingen Dyr skyde, før vi var ved Kammeraternes Lejr. Renerne var nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
