Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
midt i deres Vandring, Flok kom efter Flok, og vi vilde for lang Tid
ikke have Vanskelighed ved at skaffe os det Kød, vi behøvede.
Det var svært at finde frem til Kammeraternes Ly, fordi Snefoget
hindrede os i at faa et Overblik over det Terrain, vi kørte igennem,
saa vi havde ingen anden Udvej end at følge de gamle Slædespor, saa
godt det lod-sig gøre; men mange Steder var de smeltet bort under
Regnen, andre Steder var der helt snebart, og Landets ringe Afveks*
ling gjorde det meget vanskeligt for „Ederfuglen“ at kende det igen.
Endelig — efter tolv Timers Kørsel — faar Hundene Fært, og vi kører
lige op i Lejren under Hundehyl og alle de Raab, der uvilkaarligt hagler
ned over de ulydige Hunde; thi selvfølgelig vilde de straks bryde ind
i Lyet, der til vor Rædsel havde sin Aabning paa Vindsiden. Til Trods
for al den Larm, der stod omkring os, rørte intet levende sig, og vi
saa ikke andet end Sne, saa langt vi kunde se ind i det lille Ly.
„De er frosset ihjel!“ siger „Ederfuglen“ forfærdet.
Samtidig opdager vi begge lige bag Stendyssen en Pind, der er stuk*
ket ried med et gammelt Lommetørklæde som Vimpel. Ogsaa det vakte
Uhygge — hvorfor havde de gjort det?
Hundene, som hverken bekymrer sig om Liv eller Død, larmer
imidlertid saadan omkring os, at vi maa binde deres Skagler til en Sten,
før vi kan foretage os noget; derefter vender vi tilbage til Stenlyet, lan?
ger en Arm ind efter noget, som ligner et Pelsærme, og rusker kraftigt
i det. Der kommer virkelig Liv i Pelsen, og et Øjeblik efter stikker et
Hoved ud gennem Indgangen. Det er Birket?Smith, spillevende, omend
ikke videre præsentabel. Vi trækker ham ud med forenede Kræfter, han
protesterer, vi slipper, og da han endelig bliver stablet paa Benene, er
der intet i Vejen med ham, udover det, at han er udmattet efter to
Døgns Ophold i en Snedrive. Lidt efter kommer ogsaa Helge Bangsted
frem; hans Tøj, der har været drivende vaadt, er gennemfrosset, og han
gaar paa Skafterne af sine Støvler for overhovedet at kunne have dem
paa Benene. Han ligner mere en Vadefugl end et Menneske. Begge de
kære Kammerater ser uhyre alvorlige ud, da jeg begynder at skælde
ud over, at de ikke har stoppet deres Husindgang til, dengang Vinden
vendte sig, og selvfølgelig havde de deres udmærkede Grunde; de for*
sikrer, at Modstormen var kommen saa pludseligt over dem, at der
overhovedet ikke var bleven Mulighed for Forbedringer af deres Hytte.
Vi gik straks i Gang med at rejse Telt og flyttede ind med hele
vort Kluns; Kammeraterne fik tørt Tøj paa, skoldhed The og kogt
Renkød med kraftig Suppe, saa hurtigt det kunde lade sig gøre. Det
varede da heller ikke længe, før alle Genvordigheder var glemt og alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
