Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan undvære, og forlader Kammeraterne den 30. om Eftermiddagen i
Snefog og usigtbart Vejr. Det fryser kun to Grader, men Vejret er
saa raat og blæsende, at vi føler det, som om det var midt om Vin#
teren.
„„ T . Ankomsten.
31. Juni.
Ødemarkerne er bleven saa levende, at det næsten er umuligt at
komme frem med Hunde, der er vant til at jage Vildt. Uden Ophør
kommer større og mindre Flokke af Vildren travende imod os, snart
15 — 25 — 50, undertiden over 200. Det er ikke Flokkenes Størrelse,
der imponerer, men det, at der uafbrudt dukker nye frem fra alle de
smaa Bakkekamme, vi kører hen over. Ser vi ud over Sletterne, virker
de bejtende Dyr som Støvkorn, der er drysset ud over den hvide Sne.
Himlen er klar, vi har faaet Vinter igen. Sneen er atter frosset fast
som en stor Kage hen over Landet,, og vi er i Stand til at køre frem med
større Fart. Vi følger den bugtende Flod gennem det lave Land, hvor
Løbet ofte vider sig ud i store Bredninger. Enkelte Steder er det levende
Flodvand begyndt at æde sig op gennem Isen, og vi maa da være meget
forsigtige, hver Gang vi kommer til Steder, hvor Strømhvirvlerne har
faaet Overtaget. Hen paa Eftermiddagen finder vi en forladt Snehytte
og ved saa, at vi ikke kan være langt fra Mennesker. Men hvor kan de
være flyttet hen? Her er forvirrende mange Slædespor, og de fleste
peger i en Retning, der er modsat den, vi helst vil følge. Folkene ved
Nahigtartorvik har meget omstændeligt forklaret os Ruten og tegnet
Kort, hvor alle Detailler og Ejendommeligheder i Landskabet er saa
vidunderligt fremhævet, at vi nemt kan genkende det. Vi søger over til
Søens østre Bred og slaar Lejr.
Det er tidlig Morgen, og Solen begynder at varme igennem Telt#
dugen. Dette plejer altid at virke søvndyssende paa os, men i Dag er
det umuligt at falde til Ro. Vi har skudt fem Rener ved Teltpladsen,
og da der er Overflod af Kvas alle Vegne, tænder vi Kogebaal og til#
bereder Maden. Vi ligger i en lille Hulvej mellem to Smaafjælde. Mod
Øst har vi Udsigt over en mægtig Slette, som Renflokken stadig van#
drer hen over; undertiden kommer de flere Hundrede i Tal ganske
tæt forbi Hulvejen, hvor de bliver staaende og stirrer paa os. Vinden
bærer fra, de kan intet lugte og bliver derfor ikke skræmte. Hundene,
som har jaget Ren hele Dagen, har nu opgivet Ævred efter at have af#
sluttet Dagens Gallopade med at æde skært Kød, saa længe de gad
synke. Og selv om Stilheden omkring os afbrydes af Hundreder af
knirkende Kloves Trin i Sneen, gider de knapt nok løfte Hovedet for at
se hen mod det uvante Syn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
