Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Pilefolkets Teltlejr ved Bredderne af den store Sø Hikuligjuaq.
Ogsaa Fuglelivet vaagner med Dagen, og Uglerne, som her er usæd*
vanlig talrige, glider lydløst hen over os for at finde sig en Tue, hvor
de kan sidde paa Udkig efter Lemming. „Ederfuglen“ og jeg maa med
Vold spærres inde i Teltet; hvis vi bliver ude, falder vi aldrig i Søvn.
Helst brød vi op og rejste videre med det samme, men Solen smelter
Sneen og gør alt ufremkommeligt, indtil Nattefrosten igen faar Tid
til at fryse Vejen til.
Men længe kunde vi ikke vente; allerede tidligt paa Eftermiddagen
var vi paa Færde igen og kørte videre. Vi havde ikke kørt ret længe,
før vi ved en Drejning af Floden faar Øje paa en Slæde med tre Mænd.
Vi gør straks Holdt og vinker til dem; men næppe har de set vore
grønlandske Dragter, før de pisker løs paa Hundene og i vild Flugt
forsvinder bag den nærmeste Bakkekam. At forfølge dem kunde let
føre til Misforstaaelser og Fjendtligheder, og vi fortsætter roligt, i
Haab om at komme frem til Bopladsen.
Vi er nu kommen bort fra Floden og er naaet frem til en Sø saa
stor, at det kun kan være Hikuligjuaq. Vi har fulgt Flodens østre Bred,
som man har givet os Besked om, og nu ser vi endelig paa Toppen af en
Bakkekam en Mand, der betragter os med stor Opmærksomhed. Vi
standser og vinker op til ham, og da han svarer med at række begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
