Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det forbavsede mig derfor meget, at en Mand med et saadant Tem#
perament straks ved min Ankomst kunde dokumentere sin Værdig#
hed ved at række mig en Skrivelse med den. canadiske Regerings Segl,
en Skrivelse, som var udstedt ved hans Boplads under en Morderjagt
i April 1921 og begyndte saaledes: „Dette skal bevise, at Bæreren,
en vis Ed#joa#juk (Igjugarjuk) fra Søen She#ko#lig#jou#ak denne Dag
er bleven ansat af mig, Underskriveren Albert E. Reames, en af Hans
Majestæts Fredsdommere i og for Nord#Vest#Territoriet, som en særlig
udnævnt Politikonstabel i og for omtalte Territorium med det Formaal,
at hari skal opgive og føre for Retten en vis Quaugvak, Padlermiut#
Eskimo, der er anklaget for to M ord.......... “
Jeg læste Skrivelsen med den paakrævede Alvor og gav ham til
Gengæld en gammel Avis, jeg havde brugt som Indpakningspapir. Han
tog værdigt imod den og studerede den med samme Opmærksomhed,
som jeg havde læst hans Dokument med — og fra det Øjeblik var vi
Venner med fuld Tillid til hinanden.
Igjugarjuk var imidlertid langt fra nogen Humbugsmager, og naar
jeg tænker paa alle de Mennesker, jeg har truffet paa den lange Stræk#
ning mellem Grønland og Sibirien, indtager han blandt dem en frem#
trædende Plads. Han var klog, selvstændig, intelligent og i Besiddelse
af stor Myndighed overfor sine Bopladsfæller. Han bød os straks ind
i et af sine Telte, og som den store Mand han var, havde han naturligvis
to Koner. Den ældste, Kivkarjuk (det afgnavede Ben), der havde givet
Anledning til det foran omtalte Blodbad, var nu detroniseret af en
yngre Skønhed ved Navn Atqaralaq (den lille, der stiger ned til en),
og selvfølgelig var det i hendes Telt, vi blev vist ind.
Til min store Glæde var den Hungersnød, vi havde ventet at træffe,
nu forlængst afløst af Velstand. Foran den lille Teltboplads laa en
Dynge uflænsede Rener, saa mange, at det var vanskeligt at tælle dem.
Man forstaar, hvilken Fest det er for disse Eskimoer, naar Renernes
Vandring begynder; thi da jeg udtalte min Glæde over alt det dejlige
Kød, der laa bunket sammen, fortalte man mig, at kun for en Maaned
tilbage havde de alle været ved at omkomme af Sult. Trods endeløse
Jagter havde der ikke været Vildt at finde. Man havde ganske vist
over Hundrede Hvidrævé ved Bopladsen, men hverken Hunde eller
Mennesker havde Kræfter til at rejse den lange Vej ned til Baker Lake
for at købe Proviant. Da havde den ene af Igjugarjuks Koner, den gamle
Kivkarjuk, og en lille Plejesøn forladt Bopladsen med en Trækslæde.
Det var dengang endnu streng Vinter, og hendes Maal var en lille Sø
langt, langt borte, hvor den gamle Kone vilde forsøge paa.at fiske Laks.
Uden Proviant og uden Soveskind havde de slæbt sig frem til Søen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
