Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilende sig det mindst mulige i kolde Snehytter. Søen havde været
fuld af store Laks, og Kivkarjuk havde saaledes reddet hele Boplads
sen; men deres Ansigter bar endnu tydelige Spor af, hvad de havde
gennemgaaet.
Men nu var alt forandret.
Igjugarjuk gav øjeblikkelig Ordre til at tilberede et overdaadigt Fests
maaltid for os, og to store Renkroppe blev sat over Ilden i vældige
Zinkbaljer.
Jeg havde ventet at komme til helt primitive Mennesker, og derfor
var alt det, jeg nu saa ved Ankomsten, een eneste stor Skuffelse. Vi var
midt oppe i den allerværste Bliks eller Konservesdaasekultur, et Res
sultat-af Handelsrejser til de fjerntliggende Hudson’s Bay Stationer.
Og da i det samme en kraftig Grammofon fra Igjugarjuks Telt intones
rede en af Carusos smældende Arier, stod det for mig, som om vi var
kommen hundrede Aar for sent til de Mennesker, vi skulde studere.
Naar jeg fraregner deres Udseende, som var udpræget eskimoisk, havs
de jeg en Følelse af, at jeg snarere var kommen til en Indianerlejr end
til Eskimoer. Teltene var spidse Indianertelte af Renskind med Røghul
t _______
foroven, og inde i hvert Telt, lidt til venstre, brændte Uvkak, Teltilden.
Alle Kvinder bar over deres Skinddragter brogede Sjaler, af samme
Slags som Indianerpigerne bruger, og til min Forbavselse opdagede jeg
ogsaa, at de bar Ure om Halsen; de havde dog parteret dem saadan, at
nogle bar Kapslen, medens Værket var fordelt blandt Familiens øvrige
Medlemmer.
Det eneste uforfalsket eskimoiske, vi nu skulde bygge vort Arbejde
paa, var Sproget, og saavel Bopladsen som vi selv oplevede til vor
store Glæde, at den grønlandske Tunge blev forstaaet øjeblikkelig, selv
om der selvfølgelig var Forskel i Udtale og Dialekt. Igjugarjuk, som
ikke var bange for at smigre en Smule, erklærede, at jeg var den første
hvide Mand, han havde truffet, som ogsaa var Eskimo.
: Det tog Tid at faa Festmaaltidet tilberedt, og da vi i Ventetiden fod*
rede vore Hunde, skete det, at hele Bopladsen faldt i Forfærdelse over
Hundefoderet. Vi havde nemlig endnu noget Hvalroskød, som vi havde
bragt med os helt nede fra Kysten; .det var aldrig før set ved Yathkied*
Søen og var Genstand for absolut Tabu. Af .den Grund blev der nu
stor Raadvildhed; men Igjugarjuk, der paa sine talrige Handelsrejser
havde udviklet en vis Smidighed, nøjedes méd at udstede et Forbud
mod, at Pladsens unge Mænd rørte ved Kødet, mens det var os selv
tilladt at skære det op og fodre Hundene med det, forudsat at vi kun
benyttede vore egne Knive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
