Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rensdyreskimoerne bruger ligesom Kystbefolkningen Isskoninger. Naar Solen begynder at varme, dæk-
ker de Mederne fuldstændigt til med Renskind for at hindre Isen i at smelte bort under Kørslen.
øvrigt spiste I jo lige Renkød, og hvad andet er det, vi nu spiser, end
et lille Æg, der har udviklet sig gennem Renens Livssafter!“
Hen paa Eftermiddagen kom der et helt Følge af Slæder til Bo#
pladsen fra en stor 0; der ligger midt ude i Yathkied#Søen; det var
et mærkeligt Folketog for den, der er vant til at se Kysteskimoerne
fare af Sted med deres Hunde. Her var ialt seks tungt belæssede Slæ#
der, tre og tre bundet sammen; hver Slædeafdeling blev trukket af to
Hunde, men sammen med Hundene trak baade Mænd og Kvinder. Den
eneste, der fik Lov til at sidde paa Læsset, var en mumieagtig gammel
Kvinde, der paa Grund af sit Kendskab til Tabu og sin store Viden nød
almindelig Agtelse blandt Padlermiut. At hun ogsaa var Igjugarjuks
Svigermoder, skulde heller ikke formindske Respekten.
Der var ikke gaaet mere end en Dag, før vi ligesom begyndte at
falde til blandt de mærkelige Mennesker, vi havde fundet. De viste.os
tilsyneladende fuld Fortrolighed og søgte paa alle Maader at tilfreds#
stille vor Nysgerrighed, naar vi spurgte. Om Aftenen prøvede jeg da
ogsaa at komme ind paa mit egentlige Emne og forklarede Igjugarjuk,
hvis Ry som Aandemaner gik over hele Barren Grounds, hvor betyd#
ningsfuldt det vilde være for mig at lære deres Forestillinger om Li#
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
