Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og de foretrak at lufte deres ubegrænsede Lediggang i og omkring vort
Telt. Blandt Kysteskimoerne havde vi altid foretrukket at bo hos de
Folk, vi kom til; det satte os med eet Slag ind i det daglige Milieu, og
vi vandt hurtigt deres Fortrolighed, naar vi optoges som en Del af Fa*
milien. Men her bestemte vi os til at blive boende i vort eget Telt, ikke
blot fordi vi havde bedre Tid, men ogsaa fordi vi fandt, at vore nye
Bopladsfæller gennemgaaende levede saa urenligt, at det vilde være
svært at finde sig til Rette iblandt dem.
Jeg har allerede skildret det Festmaaltid, hvormed vi blev modtaget,
og at det straks dengang havde vist sig umuligt for os at spise alt, hvad
der blev budt os, skønt vi alle gennem Aars Ophold blandt Eskimoer
var vant til lidt af hvert. Det var gaaet let hos Kysteskimoerne, fordi
disse under deres Samkvem med Hvalfangere havde lært nogen Renlig*
hed; men blandt Indlandseskimoerne var alene den Maade, hvorpaa al
Mad blev tilberedt, saa uappetitlig, at vi foretrak at være vore egne
Kokke, saavidt det lod sig gøre uden at vække for meget Anstød. En
daglig og meget yndet Ret var en stærk Bouillon, der i en Kæmpegryde
kogtes ud af alle de afgnavede Ben, der kunde samles i Teltene efter
Dagens Maaltider. Benene, der knustes med en Sten, blev blandet med
lidt Vand og kogt sammen med Rensdyrklove; mellem Klovene sad
som Regel altid Rester af gamle Ekskrementer, der vel gav Suppen
Farve, men ikke netop forlenede den med en Smag, som vi syntes var
behagelig. Det tog en hel Nat at koge Kraften ud af disse Ben, og
dette Arbejde blev overladt Børnene, medens de voksne sov. For her,
som alle andre Steder i Verden, havde Børnene den Egenskab, at de
aldrig vilde i Seng om Aftenen, og Forældrene havde da snildt over*
draget dem Kogehvervet, som iøvrigt morede dem saa storartet, at
man næsten aldrig kunde faa Nattero.
Det var imidlertid ikke Maden alene, der fik os til at holde os lidt
påa Afstand; det var ogsaa de mange Lus, de var befængt med. Efter
et kort Ophold paa deres Brikseskind maatte vi altid hjem for at pille
os rene, og denne Beskæftigelse fandt vi ikke saa morsom, som de
andre ved Bopladsen; de kunde sidde timevis bøjet over deres Inder*
pelse og plukke Lus, uden at det tilsyneladende nyttede det allermindste.
Vi fik nærmest det Indtryk, at man holdt af de smaa Parasitter, fordi
disse ligesom Renerne var Forløbere for Sommeren. De kom jo med
i
Varmen og Solen; om Vinteren kunde de slet ikke trives i de kolde
Snehytter.
Medens Mændene nød deres Brikseliv i vor Nærhed, var vi impo*
nerede af den Flid, Kvinderne udfoldede. Det var dem, der hentede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
