Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ner sætter deres Fodspor, alle bruger Mund uden Tanke for Naturens
store Tone, indtil en Flok hvide Vildgæs kaster sig ud i Vaagen, saa
Vandene kløves og alt Smaakravl tier benovet. Intet kan udtrykke
Foraarets Lyde, der kommer som Farver og Sange; Mennesker, som
elsker deres Land, forsøger det ikke og nøjes med at trække Vejret
dybt i den spirende Vellugt. Har Islommen da Ret, naar den fortvivler
over al denne Skønhed? Nej — en lille Dreng, der engang har gaaet
sig træt langs Hikoligjuaqs Bredder, har, medens han hvilede sig, fun*
det nogle Ord, som vi alle kan nynne:
Dejlige Sø med de drivende Flager,
isfyldt trods Sol!
Smertende Træthed slaar mine Lemmer,
og jeg hviler,
medens jeg nyder ubeskrivelige Glæder,
jeg finder ved dine Bredder!
Solen staar nu lavt i Horisonten, og Himlen og hele Landet straa*
ler i røde Flammer.
„En ung Mand er død og gaar til Himmels/1siger Igjugarjuk, „der*
for klæder den store Aand Himmel og Jord i røde, festlige Farver
for at modtage hans Sjæl.“
Den 2. Juni er hele Ekspeditionen samlet, da Birket*Smith og Bang*
sted ankommer sammen med den sidste Rest af vort Gods. Det er 10 °
Kulde, klar Himmel, men fejende Snefog.
Det daglige Liv.
M
Efter den første Indledning til vort Bekendtskab lod jeg nogle Dage
gaa med Jagter og Smaahandel om etnografiske Genstande. Jeg havde
forstaaet, at det vilde tage nogen Tid, før vi vandt disse Menneskers
fulde Fortrolighed. De fleste af dem var vel vant til at handle med hvide
Mænd, men deres inderste Tanker om Livet og Døden var noget, de
holdt for sig selv og ikke ønskede at drøfte med fremmede. Det var mit
Haab, at al den ydre Paavirkning, som havde været saa iøjnefaldende
♦
ved vor Ankomst, kun var en Skal, og at deres aandelige Liv ligesom
hos de andre Eskimoer, vi havde truffet, var ganske primitivt.
Det var Folk, der tog det med Ro, og nu da hele Dynger af uflæn*
sede Rener laa foran Teltene, syntes Jagtiveren ikke at være særlig
brændende. Dag efter Dag gik, uden at man tog sig noget som helst for,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
