Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stenvarder, der skal forestille Mennesker og bygges op over
Ris og Kvas til Brændsel, undertiden langvejs fra, vadende gennem det
opblødte Land; og det var dem, der flænsede alle de dræbte Rener og
passede Kogebaalene. Men al denne Flid havde ogsaa sat sit Præg paa
dem; de behøvede ikke at være gamle for at være mærket i Ansigtet af
Rynker, deres Øjne var ofte røde og rindende af Baalenes Røg, og Hæn#
derne var store, skidne Arbejdsnæver med grove, lange Negle. De hav#
de sat deres kvindelige Ynde til i Arbejdet, men var altid glade og
nøjsomme og slog en Skoggerlatter op, hvad man saa end sagde til
dem.
Det var os for saa vidt meget velkomment, at Mændene ikke havde
noget at bestille, thi det gav os rig Anledning til at pumpe dem for
alle de Oplysninger, vi ønskede; og naar det blot gjaldt dagligdags Ting,
var de meget villige til at belære os. Det, som navnlig gjorde det dy#
beste Indtryk paa os, var, at de levede fuldstændig uafhængige af Havet.
Handelsrejser havde ganske vist bragt enkelte af dem i Forbindelse med
Kystboere, men det var dog alligevel saaledes, at mange Mænd aldrig
havde set Havet. Heri laa ogsaa Grunden til den strenge Tabu, der var
lagt paa alle Sødyr. Gamle Mænd var af den Opfattelse, at deres For#
fædre altid havde levet i Indlandet, og at deres eneste Erhverv var
baseret paa Rensdyr, Fugle og Laks. Der var heller intet i deres Er#
hvervskultur, der tydede paa, at de nogensinde havde opholdt sig ved
Havet. I den sidste Menneskealder var dog Samkvemmet med de om#
boende Stammer bleven livligere end før, og en Udvandring var be#
gyndt fra Sydenden af Hikoligjuaq ned over de store Søer til Kysten
ved Eskimo Point. Landet her var nu beboet af forhenværende Ind#
landsboere, men der var meget faa af dem, vi nu levede sammen med,
som kunde forstaa, at der var Mennesker, som kunde foretrække spæk#
glinsende og ildelugtende Sødyr for alle Indlandets Herligheder.
Enhver Jæger var i Besiddelse af en moderne Riffel, og det var ikke
vanskeligt at fange de Ræve, som var nødvendige til at købe Ammu#
nition for. Og dog regnede de ikke med, at det netop var det farlige
Ildvaaben, der var Skyld i, at de saa ofte maatte lide Nød. I gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
