Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.J’A
–––
^’V
^^K
T
m
" ’IM , r.ocr
’J3
—V ’O .’’
•’V-
lange Strækninger i den Retning, man ønsker at drive Renerne. Tegning af K. Birket-Smith.
t
var al Fangst ganske vist i højere Grad end nu henvist til bestemte Sai*
soner, men de snilde eskimoiske Fangstredskaber og Metoder plejede at
gøre Udbyttet saa rigt, at man kunde slippe levende gennem de døde
Tider, hvor der intet Vildt var, blot man havde været heldig i Jagt*
tiden og henlagt rigelige Vinterdepoter.
Den første Forudsætning for Jagt var, at Bopladserne lagdes midt i
Renernes Vandringsveje, og da disse var forskellige Foraar og Efteraar,
førte Befolkningen en nomadiserende Tilværelse. Dog vendte man altid
tilbage til de samme Bopladser; thi der krævedes store Forberedelser.
Hundreder af Stenvarder skulde opføres over Strækninger paa flere
Kilometer, og Terrainet, hvor Jagten skulde foregaa, maatte være valgt
saaledes, at man kunde drive Renerne nøjagtigt i de Retninger, man
ønskede. Jagt i aaben Mark med Bue og Pil gav kun ringe Udbytte;
man maatte liste sig lige ind paa Livet af Dyrene, og det kunde ofte
tage Dage. Og selv med Held kunde man aldrig gøre Regning paa at
fælde mere end et Par Dyr, selv hvor der var mange Flokke.
Renerne vår sky, og Buen krævede et meget nært Hold for at virke
skudsikkert og dræbende; denne Vanskelighed kom man uden om
paa følgende Maade:
Aflange Sten rejstes paa Højkant, eller Varder byggedes i to Ræk*
ker, saa at de dannede en Allé, og oven paa disse lagde man runde
Tuer, der paa Afstand tog sig ud som Menneskehoveder. Den ene
Ende af Alléen var meget bred og lagt saaledes i Terrainet, at de
flygtende Rener, idet de kom op over en Bakkekam, pludselig befandt
sig inde imellem dem. Kvinder og Børn kom løbende bagefter, vif*
tende med Pelse og hylende som Ulve. Dyrene, der nu troede at have
Mennesker baade bagved sig og til Siderne, havde intet andet Valg end
at fortsætte deres Flugt fremover langs Alléen, der blev snævrere og
snævrere, og her var til begge Sider bag Skræmslerne bygget Sten*
skjul, hvor Jægerne laa og ventede. Vildtet var nu tvunget til at passere
dem paa ganske nært Hold, uden at turde vende tilbage eller bryde ud
mellem Varderne, og saaledes kunde Bueskytterne skyde uafbrudt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
