Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gangsaabningen, og man sidder da enten i et Sus af Træk eller i tæt
Røg fra Baalet. Mange Gange var det saaledes, at vi halvkvalte maatte
springe ud for at faa Luft, uden at det tilsyneladende generede Teltets
Beboere.
Saaledes forløber i store Træk det daglige Liv Aaret rundt for disse
Mennesker, der sikkert er de mest haardføre i Verden. Deres Land
byder dem haarde Kaar, og dog synes de, at det er det bedste i Ver*
den. For os var de store Modsætninger det mest iøjnefaldende; thi
enten lever de i dyb Nød eller ogsaa i en Overflod saa vidunderlig,
at de gode Tider helt faar dem til at glemme al den Modgang, der er
overstaaet, og den, der ligger lurende ude i nye Vintres Mørke.
Tro og Overtro.
Igjugarjuk, der saa bestemt havde paastaaet, at han ikke var Aande?
maner og heller ikke kendte noget til sit Folks Forhistorie, slog snart
om, da han havde faaet Tillid til mig og forstod, hvor alvorligt jeg tog
alle disse Spørgsmaal; det lykkedes mig derfor gennem ham at faa
Indblik i en Eskimokultur, der paa mange Maader var mig ganske ny.
Det viste sig ugørligt at udrede deres religiøse Forestillinger saa?
dan, at der kom Sammenhæng deri; saa snart man begyndte at spørge
om Ting, der ikke var absolut haandgribelige, viste Opfattelserne sig
saa delte, at de ofte modsagde hinanden. Man vidste intet bestemt,
hæftede sig heller ikke ved, at Stammens Vismænd modsagde hin?
anden; det eneste, der blev staaende fast, var, at det var overordentlig
vanskeligt at trænge til Bunds i alle de skjulte Ting, der unddrog sig
vor Viden. Deres Opfattelse af Livet efter Døden forstaas bedst gen?
nem følgende Sagn, der fortaltes mig af Kivkarjuk:
„Himlen er et stort Land med mange Huller. Disse Huller kal?
der vi Stjerner. Her bor mange Mennesker, og naar de spilder
noget, løber det ud gennem Stjernerne og bliver til Regn eller Sne.
Oppe i Himlens Land lever de døde Menneskers og de døde Dyrs
Sjæle hos Himlens Herre, Tapasum Inua.
Menneskenes og Dyrenes Sjæle bringes ned paa Jorden af Maa?
nen. Dette sker, naar Maanen ikke er synlig paa Himlen; da er
den paa Vej til Jorden med Sjæle. Efter Døden behøver man ikke
at blive det samme, som man var i levende Live; saaledes kan
Menneskesjæle blive til alle Slags Dyr. Pinga vaager over Dyrenes
Liv og holder ikke af, at der dræbes alt for mange. Intet maa gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
