Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Liv blandt Rensdyreskimoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og maatte saa sulte i ti Dage. Efter denne lange Faste blev han•f
endelig hentet af den gamle Aandemaner. Igjugarjuk fortæller, at de 30
_ « •
Døgn, han tilbragte her, var saa kolde og saa trættende, at han somme*
tider døde en lille Smule. Han tænkte i al denne Tid kun paa den store
Aand og søgte at holde alle Mennesker og alle dagligdags Begivenheder
ude af sine Tanker. Først hen imod Slutningen af hans Faste kom der
en Hjælpeaand til ham i Skikkelse af en Kvinde. Hun kom, medens han
sov, og han syntes, at hun svævede hen over ham. Saa drømte han
ikke mere om hende, og hun blev hans Hjælpeaand. Efter denne lange
Maaneds Kulde og Sult maatte han i fem andre Maaneder holde en me*
get streng Diæt og intet have med Kvinder at gøre. Derefter blev Fasten
gentaget; thi jo oftere en Faste gentages, des bedre bliver et Ménne*
ske egnet til at se ind i det, der er skjult for andre. I Virkeligheden
ender Læretiden aldrig; det kommer an paa en selv, hvor meget man
vil lide, og hvor meget man vil lære.
Siden, da Igjugarjuk mente, at han var dygtig nok til at træde frem
for Mennesker, foregik hans Aandemaning paa den Maade, at han,
naar han skulde løse en Opgave, samlede alle sine Bopladsfæller og lod
dem holde Sangfester. Imedens vandrede han selv ude i Naturen i
al Slags Vejr og søgte nu sammen med den store Aand at komme til
Klarhed over det Spørgsmaal, han havde faaet. Naar Opgaven var
særlig vanskelig, maatte han ofte vandre uafbrudt i tre Døgn, men hver
Morgen skulde han vende tilbage til Snehuset, hvor hans Bopladsfæller
stadig festede, og her skulde han give Melding om, hvad han havde
set og hørt, i den Tid han havde været borte.
Enhver Aandemaner har et helligt Bælte, som undertiden spiller en1
meget væsentlig Rolle i Paakaldelsen af Aanderne. Jeg var saa heldig
at erhverve et saadant Bælte af en kvindelig Aandemaner ved Navn
Kinalik, „Masken1
1
. Det bestod af en almindelig Skindrem, hvortil var
hængt følgende Ting: en Splint af en Bøssekolbe — denne skulde hun
bære, fordi hun var bleven Aandemaner gennem Dødssyner — en
Stump Senetraad, der havde været brugt til at sammenbinde Teltstæn*
ger med og ved en eller anden Lejlighed havde været anvendt ved
Aandemaning, en Stump Baand, der engang havde været bundet om
et Stykke Tobak, et Stykke af hendes afdøde Broders Hue — Broderen
var nu hendes Hjælpeaand — et Stykke hvidt Renskind, nogle flettede
Vidier, en Kanomodel, en -Rentand, en Vante og en lille Stump Sæl*
skind. Alle disse Ting, som hang ved Bæltet, havde kun faaet magnetisk
Kraft, fordi de var givet hende af Mennesker, der vilde hendes Vel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
