Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myter og Sagn.
De ur*eskimoiske Sagn er i det foregaaende gentagne Gange bleven
nævnt, og det er derfor naturligt gennem nogle Gengivelser at vise den
uimodsigelige Forbindelse, der er mellem Grønlænderne og deres cana«
diske Stammefrænder. Disse Myter og Sagn viser, at det eskimoiske
Sind ogsaa kan hæve sig over det materielle Madstræb og give sig
poetiske Udtryk, som i enkel Styrke og episk Fremstillingskunst maa
vække vor Beundring.
Uglens Frieri til Snespurven.
Der var engang en lille Snespurv, som sad paa en Græstue og græd,
fordi den havde mistet sin Mand. Saa kom der en stor, fed Ugle hen
til den og sang:
Taabe, der begræder
sølle Mand
med Spyd
af Græsstraa!
Jeg vil
være din Mand!
Spurven svarede:
Hvem ønsker dig til Mand?
Du med grove Fjer paa Kroppen
og et klodset Næb i Snuden.,
tykke Lægge,
hvælvet Pande
og en Nakke uden Hals!
Men Uglen blev saa vred over denne Sang, at den slog ned over
Spurven og ramte den i Brystet, og da Spurven ømmede sig over Smer«
terne, raabte Uglen til den:
„Se den Kvinde der, der kan føle Smerte i Brystet og dog har saadan
en skrap Tunge!“
Fortalt af Kivkarjuk fra Hikoligjuaq.
Den grønlandske Variant ses i Myter og Sagn, Bind 1 Side 147.
Om de hvide Mænds og Indianernes Herkomst.
Der var engang en Pige, som vragede alle Mænd. Tilsidst blev hen«
des Fader saa opbragt paa hende, at han roede hende sammen med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
