Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hund ud til en 0, som ligger ude i Søen Haningajoq, ikke langt fra
Hikoligjuaq. Hunden tog Kvinden til Kone, og de levede sammen ude
paa Øen. Da Tiden var gaaet, blev Pigen svanger og fødte en Mængde
Hvalpe; og hendes Fader bragte Kød ud til Øen, for at de ikke skulde
sulte ihjel. En Dag, efter at Hvalpene var bleven voksne, talte deres
Moder saaledes til dem: #
„Næste Gang jeres Bedstefader kommer her ud til Øen, skal I svøm#
me ham i Møde og kæntre hans Kajak.“
Det gjorde Hundene, og Bedstefaderen druknede. Saaledes tog Ph
gen Hævn over sin Fader, fordi han havde tvunget hende til at gifte sig
med en Hund. Men da nu Bedstefaderen var død, var der ikke længere
nogen til at bringe Hundene Kød, og saa skar Pigen Saalerne ud af sine
Kamiker og lagde dem ud i Vandet, og idet hun tryllede over dem,
lagde hun nogle af Hundene ud paa den ene Saal og sagde:
„Rejs ud i Verden, og bliv kunstfærdige i alt jeres Arbejde!“
Og Hundene drev ud fra Øen, og da de var kommen et Stykke ud
paa Søen, blev Saalen til et Skib, og de sejlede bort til de hvide Mænds
Land og blev hvide Mænd. Fra disse, siger man, stammer alle hvide
Mænd. ’
Men de andre Hunde lagde Pigen paa den anden Kamiksaal, og idet
hun lod den drive bort fra Øen, tryllede hun over den og sagde:
„Hævn, hvad jeres Bedstefader har gjort imod mig, idet I viser jer
blodtørstige, hver Gang I møder Mennesker af Inuitfolket.“
Og Kamiksaalen drev bort til et fremmed Land, og her vandrede
Hundene ind i Landet og blev til Itqidlit. Fra disse stammer alle de
Indianere, som vore Forfædre frygtede, fordi de dræbte Inuit, saa ofte
de kunde komme over dem; og dette blev de ved med, indtil deres
Brødre, de hvide Mænd fra Øen Anarnigtoq, tog Land i deres Land og
gav dem et mildere Sind.
Fortalt af Ikjuarjuk.
Hos Ulvene og Jærvene i Menneskeham.
Der var engang to Mænd, der tog paa Besøgsrejse.
De rejste bort og kom til et Sted, hvor der boede Ulve og Jærve i
Menneskeham. Ulvene holdt netop stor Sangfest, og de to fremmede
ordnede det da saaledes, at den ene gik ind i Ulvenes og den anden ind
i Jærvenes Snehytte.
Den Mand, som gik ind i Ulvenes Snehytte, naaede ikke en Gang at
sætte sin Fod paa Gulvet — i det Øjeblik han viste sit Hoved i Ind«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
