Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naaede Flygtningen, der var vaabenløs, fordi han havde givet Jærven
sin Kniv. Saa forsøgte han at stikke Stokken ned i Sneen, saaledes som
Jærven havde sagt, og stillede sig selv bagved den. Og se, Ulvene saa
kun Stokken, og ikke Manden, og gjorde saaledes, som Hunde plejer:
de løb hen til Stokken, løftede det ene Ben, lod deres Vand og løb
saa deres Vej, som om de havde glemt alt det, de var ude efter.
Men Manden slap tilbage til sin Familie og fortalte, hvad han havde
oplevet. Fortalt af Kivkarjuk.
Ravnen og Islommen.
I gamle Dage var alle Fugle hvide, og saa skulde Ravnen og Islom*
men tegne Mønstre paa hinandens Fjer. Ravnen begyndte at smykke
Islommen, men da den var færdig, var Islommen saa misfornøjet med
sit Mønster, at den samlede alt sit Spyt i Munden og sendte det hen
over Ravnen, saa at den blev helt sort. Siden den Tid har alle Ravne
været sorte. Men Ravnen blev saa rasende, at den overfaldt Islommen
og forslog dens Hofter, saa at den ikke kunde gaa. Det er derfor,
Islommen halter, naar den kommer op paa Land.
Fortalt af Kivkarjuk fra Hikoligjuaq.
Den grønlandske Variant ses i Myter og Sagn, Bind 1 Side 146.
Torden og Lynild.
I gamle Dage var der aldrig nogen, der stjal; men saa hændte det
engang under en Sangfest, at to Søskende blev alene tilbage i et Hus.
Her fandt de et afhaaret Renskind og en Ildsten, og de fik Lyst til at
eje disse to Ting; men næppe havde dé stjaalet dem, før en stor Skræk
kom over dem.
„Hvad skal vi dog skabe os om til for at undgaa Mennesker?1
4spør*
ger den ene. „Lad os blive til Rener,“ svarer den anden.
„Saa vil Menneskene dræbe os. Lad os hellere blive til Ulve.4
„Saa vil Menneskene dræbe os. Lad os hellere blive til Ræve.4
4
Saaledes gennemgik de alle Dyr, og hver Gang var de bange for, at
Menneskene skulde dræbe dem; men tilsidst foreslog den ene, at de
skulde blive til Torden og Lynild, for saa vilde Menneskene ikke kunne
naa dem.
Og dette skete; de blev til Torden og Lynild og fo’r op i Himmel*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
