Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at det, lige indtil Kristendommen blev indført blandt Indianerne, var
ganske utænkeligt, at de to Folk kunde krydse hinandens Vej uden
Blodsudgydelser.
Men da jeg søgte til Sagnenes Kilder, fandt jeg til min Forbavselse
kun meget sparsomt Materiale. Dette ligger vel tildels i, at disse to Folk
er hinanden saa nær inde paa Livet, at de er Realiteter, der ikke gaar
over i Sagnene; og endelig kunde det jo ogsaa tænkes, at de Eskimoer,
som indvandrede til Grønland, havde forladt det canadiske Omraade
netop paa et Tidspunkt, hvor Fjendskabet gav sig de allerblodigste
Udslag. Der er ogsaa meget, som tyder paa, at de første Eskimostam#
mer er flygtet fra Indlandet og ned til Havet, fordi de paa den Tid har
været Indianerne underlegne i Kampene, men at de tilbageblevne siden
hen har taget Stridighederne op paa en saadan Maade, at det blev
Eskimoerne, som gik af med Sejren.
Det er en Kendsgerning, at Indianerne i alle de Distrikter, hvor de
støder sammen med Eskimoer, nærer lige saa stor Frygt for Eskimoer-
ne, som disse for dem. I alt Fald er det givet, at medens Indianerne i
ældre Tider foretog Jagtrejser ind i de Egne, hvor vi nu befandt os, for#
lader de nu aldrig mere Skovene. Da den berømte Englænder Samuel
Hearne i Aaret 1771 passerede Hikoligjuaq som Leder af en Ekspedi#
tion for Hudson’s Bay Company, traf han i disse Egne kun Indianere,
men slet ingen Eskimoer. Derimod mødte Canadieren J. B. Tyrrel i
Aarene 1893—94, og senere Englænderen David Hanbury i 1898—1901,
i de selvsamme Egne kun Eskimoer, men ingen Indianere. Ejendom#
meligt er det ogsaa, at alle de Indlandsegne, der nu er beboet af Eski-
moerne, paa de gamle Kort næsten udelukkende bærer indianske Nav#
ne, et sidste Minde om disses tidligere Ophold i Landet. Og alle Steder,
hvor Eskimoer endnu lejlighedsvis støder sammen med Indianere, ser
de da ogsaa ned paa dem med den Foragt, som de mener at skylde en
underlegen Race.
Søger man Oplysning hos Eskimoerne om Anledningen til saa me#
gen Fjendtlighed, kastes Skylden over paa Fjenden, ligesom det altid i
Beretningerne er Indianerne, der har maattet trække det korteste Straa.
I denne Henseende adskiller disse Naturmennesker sig ikke fra noget
Kulturfolk; Fortælleren er altid Sejrherren.
Jeg gik fra Telt til Telt og søgte mine Oplysninger hos de gamle i
Stammen, Kvinder saa vel som Mænd. Men skønt de altid var meget vil#
lige til at imødekomme mine Ønsker, lykkedes det mig kun at nedskrive
tre Sagn, som handler om Indianere. Til Gengæld giver disse da ogsaa
et meget kraftigt Billede af Racehadet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
