Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det første Sagn, jeg nedskrev, var det interessanteste, fordi det og*
saa er kendt af ethvert Barn mellem Grønland og Mackenzie River og
handler om en vis Mavaranaq, der forraadte sine Landsmænd. Dette
Sagn, hvis Variant kan findes i grønlandske Myter og Sagn, Bind 1,
Side 244, er ejendommeligt, ikke mindst fordi det viser den Paalidelig#
hed, hvormed de gamle Traditioner kan opbevares hos et Folk, som in#
tet Skriftsprog ejer.
„Der var engang en Pige, som hed Mavaranaq. Hun hørte til Eskimo#
folket, men levede som Plejedatter hos Indianere. En Dag sagde Mava#
ranaq til sine Bopladsfæller:
„Med denne Vind plejer alle Eskimoer at være ude paa Fangst;
det blæser Fralandsvind, og I vil i Dag kun træffe Kvinder og Børn
hjemme.“
Da Indianerne hørte det, brød de straks op og drog af Sted til
Eskimoernes Boplads, hvor de dræbte alle Kvinder og Børn, paa nær
to Kvinder, der havde gemt sig i en Kødgrav.
Da Mændene kom hjem fra Fangst, fandt de alle deres Kvinder myr#
dede, med Undtagelse af de to, der havde gemt sig i Kødgraven, og
de fortalte, at det var Mavaranaq, der havde røbet for Indianerne, at i
et saadant Vejr med Fralandsvind var kun Kvinder og Børn hjemme
ved Bopladsen.
Da Mændene hørte det, raabte de:
• *
„Men hvor er da Mavaranaq? Men hvor er da Mavaranaq?4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
