Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen før Opbrudet blev det besluttet at afholde en stor Sangfest
i Igjugarjuks Telt, og saa mange, Teltet kunde rumme, blev samlet
her om Eftermiddagen. Sangeren stod midt ude paa Gulvet med luks
kede Øjne og akkompagnerede sin Sang med Vuggen i Hofterne; og
Kvinderne, der sad sammenklumpede inde paa Briksen, faldt nu og da
ind som Kor og blandede deres lyse Stemmer i Sangerens mørke Tos
ner. Her er nogle af Teksterne til de Sange, der blev sunget:
Tegning af Kaj Birket-Smith
Igjugarjuk synger for os inde i sit Telt. Sangeren staar altid oprejst
midt paa Gulvet, mens Koret ligger paa Knæ rundt omkring ham.
Igjugarjuks Sang:
Jai — jai — jai,
ja — ajai — ja.
Jeg løb af alle Kræfter
og naaede dem paa Sletten —
de store Moskusokser med blanke, sorte Haar.
Hajai — ja — haja.
Det var første Gang, jeg saa dem,
ædende af Slettens Blomster,
fjernt fra Fjældet, hvor jeg stod,
og jeg tænkte uerfarent,
at de kun var smaa og spinkle...........
Men de voksed’ op af Jorden,
da jeg nærmede mig Skudhold,
store, sorte Kæmpedyr,
langt fra Boplads
i de Egne, hvor man driver sine glade Sommerjagter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
