Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en vis Uningujaoq, hvis jeg ønskede Hjælp; det var en dygtig Mand,
der betragtedes som en Høvding af sine Bopladsfæller, og hvis jeg
kunde vinde hans Venskab, vilde det ikke være vanskeligt for mig at
faa Ledsagere over Land ned til Kysten. Jeg havde hele Tiden været
klar over, at det vilde kræve alt for lang Tid, hvis „Ederfuglen1
4 og
jeg alene skulde forsøge paa at arbejde os gennem Landet. Det Sted,
hvor Uningujaoq boede, laa imidlertid ikke længere fra „Stendysserne4
4
,
end at Rygtet om vor Ankomst allerede var naaet dertil samme Dags
Eftermiddag, og nogle unge Mænd, der betragtede os som store Se^
værdigheder, kom straks paa Besøg. Blandt disse var ogsaa en yngre
Broder til Uningujaoq. Jeg satte ham ind i mine Planer og foreslog
ham at slaa Følge med os ned til Hudson’s Bay Company’s Station ved
Eskimo Point. Jeg fortalte ham, at jeg ønskede to Mand, og at de skulde
faa Turen godt betalt, og han syntes ogsaa meget villig til at følge med
os, men betingede sig dog, at han først maatte raadspørge sin Broder.
Kunde jeg nu blot vinde Uningujaoq for mine Planer, vilde Turen alts
saa være reddet.
Dagen efter tog vi over til hans Boplads, efter at have haft en mes
get haard Tur over Fjælde og Stendysser med den tunge Kano. Boplads
sen havde det tillokkende Navn Eqalulingnaoq (den rige Lakseplads) og
laa oppe paa en Skrænt lige ved en lille Elv. Vi blev godt modtaget,
men jeg spejdede forgæves efter Uningujaoq; det var den Mand, jeg
var mest spændt paa at træffe, og den eneste, jeg ikke saa. Paa mit
Spørgsmaal om, hvor jeg kunde finde ham, viste man mig hen til et
stort, pragtfuldt Renskindstelt, og da jeg traadte ind, fik jeg straks et
stærk Indtryk af Høvdingen. Han var en midaldrende, smuk Mand
med et skarpt Blik i de kloge Øjne og meget værdige Bevægelser. Der
herskede en beundringsværdig Orden i hans Telt, alt var rent, og Kvins
derne var ikke blot ualmindelig velklædte, men de var ogsaa smukke.
Uningujaoq blev rolig liggende paa sin Briks, da jeg kom ind og
hilste paa ham, og jeg følte instinktmæssigt, at han var imod mine
Planer. Da vi havde talt sammen, maatte jeg give ham Ret og
gjorde ikke flere Forsøg paa at overtale ham. Han gentog, hvad jeg
overalt havde hørt, at det havde været en ualmindelig haard Vinter,
Renjagten forrige Aar havde ikke været gunstig, og Depoterne var
sluppet op for mange Mennesker. De havde nu valgt sig en Boplads,
hvor der ikke blot vilde blive et godt Laksefiske, men efter det store
Foraarstræk af Ren var de sikre paa glimrende Jagter Sommer og Efters
aar, blot de benyttede sig af Chancerne. Den Vej, jeg ønskede at rejse,
var blottet for Vildt paa denne Tid af Aaret, og han ansaa det for mes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
