Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trykker en Stavelse og er meget lette at lære. Fra Stamme til Stamme
er disse Hieroglyfer bleven bragt af tilfældige rejsende, der lærte dem
fra sig. Ind til Landet kom de fra Befolkningen omkring Baker Lake, der
i Hvalfangernes Tid overvintrede sammen med Kystboerne i Omegnen
af Chesterfield Inlet; og det varede ikke længe, før de øvrige Rens*
dyrÆskimoer ogsaa fik lært dem Kunsten af, naar de under deres Han*
delsrejser kom ned til Baker Lake. Man fandt det vidunderligt, at man
saadan kunde lade sine Ord høre, uden selv at være til Stede, og denne
Fornemmelse af Under gjorde Brevskrivning overordentlig populær
blandt disse Mennesker, der ikke har andet at fordrive deres Fritid
med end Sang og Dans.
Saaledes gik det til, at Uånguaq en Dag fandt et Brev i sine "Vanter,
og da han rev det op og læste det, var det fra den yngste af de to Brødre,
der var hans Bopladsfæller. Brevet var ganske kort og fortalte ham, at
han vilde blive dræbt, hvis han ikke straks flyttede bort til et andet Sted.
Rensdyr*Eskimoerne har et meget enkelt Sind, der ikke er anlagt
for mange Overvejelser; naar noget vigtigt skal foregaa, eksploderer
Tankerne i Sæt, og der sker da noget, som ikke altid er Følgen af Efter*
tanke.
Uånguaq modtog derfor straks Udfordringen, uden at forstaa andet
end, at det, han nu besluttede sig til at gøre, var en simpel Følge af, at
han var nødt til at forsvare sig selv. Han vilde ikke flygte, men han
vilde have sig en Kone, og det kunde han faa ved at komme den Mand,
der truede ham, i Forkøbet; saa kunde han altid senere flygte sammen
med den Kvinde, han holdt af. Brødrene boede i to Telte, der laa lige
ved Siden af hinanden, og allerede næste Morgen, medens Folk endnu
laa og sov, gik Uånguaq hen og skød dem. Dette var hans Ret i Følge
Stammens gamle Vedtægter, og her er Død kun Død, ligegyldigt under
hvilke Former den gives. Der er ingen, som forlanger aaben Kamp, kun
hurtig Eksekution.
Den lille Boplads blev vækket op af sin Morgensøvn ved Skuddene og
de to skræmte Kvinders Nødraab, og da de søvndrukne Mænd tum*
lede ud af deres Telte for at se, hvad der var sket, stod Uånguaq med
et rygende Gevær i Haanden nede ved Bredden af den store Sø. Hans
Ansigt var hvidt som Søens Is, og uden at besvare de Spørgsmaal, der
rettedes til ham, raabte han uafbrudt hen for sig selv med en Stemme,
der kunde høres over hele Bopladsen:
„Jeg har faaet Storfangst i Dag! Der er friskt Kød ved Bopladsen,
to Stykker Vildt i to Skud!“
Bopladsens Kvinder og Børn saa med Forfærdelse paa den raabende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
