Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand nede ved Søen; hans Øjne stirrede forvirret ud over Horisonten,
som om de søgte efter et Sted langt, langt borte, og dog var Ryggen
bøjet, og Skuldrene hang slapt hed, uden Vilje.
Der var ingen ved Bopladsen, som tænkte paa at gøre Uånguaq an*
svarlig for, hvad han havde gjort. Han havde taget sig selv til Rette,
og da de to Brødre ikke havde nogen Slægt der ved Stedet, var Sagen
dem uvedkommende. Uånguaq havde faaet en Udfordring, men han var
kommen sine Fjender, der var dobbelt saa stærke som han selv, i For#
købet, og det var sket, uden at Stammens Vedtægter for Opgør mel#
lem Mænd paa nogen -Maade var bleven krænkede.
Men nu hændte det mærkelige, at der kom Raadvildhed over Uån#
guaqs Sind. Alt det, der havde ligget bag om det hele, da han tog sin
Beslutning, gled bort for ham i Taage. Han var ikke sentimental og
fortrød ikke, hvad han havde gjort, for det stod stadig klart for ham,
at han kun havde kæmpet for sit Liv; men det, der havde forekom#
met ham at være mere værd end hans eget Liv, forrykkedes i den
Lammelse, han følte over at have dræbt to Mennesker. Uånguaq var
ikke ond, og han havde slet ikke tænkt over, at der kommer et Tilbage#
slag efter ethvert Mord. Han var. ude af Stand til at tænke Sagen til
Bunds, og det eneste, han ikke kunde komme uden om, var det, at det
alligevel ikke var saa let at slaa to Jagtkammerater ihjel, selv om der
var en Kvinde imellem. Hans Raadvildhed voksede, og han kom slet
ikke til at følge sine Planer. Bopladsfællerne saa skulende til ham,
Børn og Kvinder gik af Vejen for ham, Landet omkring ham havde
faaet andre Farver, og selv Solens Lys gjorde ondt; og da Dagen var
gaaet og Teltlejren atter havde lagt sig til at sove, greb han sin Riffel
og vandrede ud i Landet. Han var besluttet paa, at han ikke vilde tage
den Kvinde med, som stod bag ved hele hans Ulykke og var den eneste,
der kunde gøre ham glad igen; men idet han gik op over nogle Fjælde og
blev borte mellem Ødemarkernes vildsomme Bakkedrag, forstod han
ogsaa, at alt alligevel var helt anderledes, end han havde tænkt sig, det
skulde blive.
I Løbet af næste Efteraar fik Mounted Police i Chesterfield Med#
delelse om Dobbeltmordet, og saa snart Sneforholdene tillod det, blev
der sendt en Patrulje ud for at fange Morderen. Uånguaq levede den#
gang ved en Boplads i Nærheden af Kazan River og lod sig roligt tage
af sin Onkel Igjugarjuk, som derpaa afleverede ham til Politiet. Og
den hvide Mands Ret fik nu Lov til at gaa sin Gang. Med Undren for#
stod Uånguaq nu, at han skulde staa til Regnskab for Mænd, der hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
