Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Ur-Eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde været hans Liv ganske uvedkommende. Disse store, stærke Sol#
dater var ikke paa nogen Maade i Slægt med de dræbte, og dog med#
delte de ham, at de vilde gøre ham ansvarlig for den Forbrydelse, han
havde begaaet. De hvide Mænd spurgte ikke om, hvorfor og hvordan,
naar der var Tale om Drab; men skønt de aldrig nogensinde havde fors
søgt paa at lære de omstrejfende Rensdyr#Eskimoer noget om, hvad
der var Ret eller Uret, hævdede de dog som noget ganske afgjort, at
selv om de eskimoiske Love og Vedtægter gjaldt i det daglige Liv, saa
ophævedes de dog, saa snart der hændte noget mere usædvanligt.
Uånguaq blev ført ned til Politibarakerne i Chesterfield, og saa
snart Sommeren aabnede for Hudson Bay, blev han over Nelson River
ført til Winnipeg, hvor han blev stillet for en Domstol. Uånguaq kunde
ikke Engelsk, og derfor forstod han ikke meget af det, de mange ab
vorlige Mænd sagde til ham. Der var imidlertid forskellige Formalite#
ter at ordne ved hans Arrestation, og blandt andet forlangte den hvide
Mands Lov en Vidneafhøring, selv om den Mand, der skulde dømmes,
kun var en Eskimo fra det yderste Barren Grounds; og Vidner havde
man ganske glemt at sikre sig. Uånguaq havde ikke et Øjeblik søgt at
nægte, hvad han havde gjort; thi efter hans og Stammens Opfat#
telse havde han jo ikke forbrudt sig. Han fandt det derfor ganske na#
turligt, da det blev meddelt ham, at han kunde faa Lov til at tage til#
bage til Chesterfield igen, men som Politiets Fange. Vidner skulde af#
høres, og derfor maatte han dømmes i sit eget Land. Politimændene var
rare og flinke Folk, som Uånguaq ikke havde noget imod at leve sam#
men med, og at han var Fange, var noget, som foreløbig slet ikke
gik op for ham.
Under sit Ophold i Winnipeg fik han den mest gæstevenlige Be#
handling, der yderligere bidrog til at forvirre hans Opfattelse af sin
Stilling. Han blev taget med ud paa Automobiludflugter og fik Lov til
at bese det store, underfulde Land med de mange mærkelige Skikke.
Alle var venlige imod ham, og navnlig Damerne var meget interesserede
i denne smilende og indtagende Rovmorder. Jeg har set Billeder, hvor
Uånguaq er omgivet af skønne, unge Kvinder, der sikkert har fundet
det interessant at blive fotograferet sammen med Forbryderen fra det
høje Nord. Uånguaq staar paa et af Billederne med en Cigar i Haanden
og gør saaledes i det Ydre Indtryk af at indordne sig under de nye Sæ#
der og Skikke; men hans Udtryk er indesluttet, og intet i hans Øjne for#
tæller om det, han føler. Mon han ikke inderst inde har tænkt paa den
sortøjede Skønhed, der var den egentlige Aarsag til hans Æventyr i
de hvide Mænds Land?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
