- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
230

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I
,.’t «
(V
.T
*„
’|h|-
A
5
;
æ
?
;
og ved Ankomsten kunde man møde op med ikke færre end tolv nys
flænsede Rentyre. Paa denne Aarstid begynder Fedtet at lægge sig
hen over de fuldvoksne Hanners Rygstykker og Bag, og det anses
for meget velsmagende, hvad enten det spises raat eller kogt. Tunger,
Hoveder og fedtsvøbte Hjerter koges sammen i mægtige Gryder som
Festmaaltid for Mændene, medens det er streng Tabu for alle Kvinder.
Der var seks Telte, og uden for hvert Telt blussede mægtige Baal, og
det boblede og sydede allerede i Gryderne, da vi sprang i Land, saa
Festmaaltidet kunde tage sin Begyndelse med det samme. Store, flade
Sten blev lagt uden for det største af Teltene, som tilhørte „den ski*
denhvide“, og hans to Koner var hele Eftermiddagen optaget af at
fiske de lækreste Stykker op*af Gryderne og lægge dem frem for os
paa de rummelige Stenbakker.
Det var straks bléven bestemt, at Pukerdluk skulde ledsage Igjugar#
juk Dagen efter, og en ung, ualmindelig smuk Mand ved Navn Kijoqut
blev udset til at være vor Ledsager helt ned til Baker Lake.’Alle de
Ræveskind, som fandtes ved Bopladsen, blev nu samlet, da det var
Meningen, at Kijoqut skulde købe Ammunition til sine Jagtkammera#
ter. Selv havde han ikke mange Forberedelser at træffe, inden han be#
gav sig ud paa sin lange Fodvandring, undtagen maaske det at overgive
sin unge Kone til sin yngre Broder; thi naar Mænd forlader deres Fa#
milie, plejer de altid at afstaa deres Koner til deres nærmeste Slægt#
ninge.
Næste Morgen tidlig tog vi en hjertelig Afsked med Igjugarjuks
Kone, der under hele vort Ophold ved Bopladsen og nu sidst under

*



Rejsen havde været som en Moder for os, og saa bar det ind over Land
igen til den store, islagte Bredning, hvor vi skulde møde Kanoen.
Allerede samme Dags Aften naaede vi frem til „den tykke“s Lejr,
som laa netop paa det Sted, hvor vFskulde sætte over Kazan River. Vi
kom larmende og muntre med vore Slæder og Hunde, men i al den Tid,
det tog os at færge Hunde og Gods over, viste der sig ikke et Livstegn
fra Teltet. Da forstod vi, at man ikke havde overdrevet, naar man
havde fortalt os, at det var en Sultelejr; aldrig nogensinde før havde
vi besøgt en Boplads, hvor Folk kendte os, uden at Folk kom stormende
os i Møde, enten af Nysgerrighed eller af Glæde over at faa Besøg.
Da vi kom ind i Teltet, mødte der os da ogsaa et ynkeligt Syn. Der
var ialt en halv Snes Mennesker i Teltet, men de fleste af dem var saa
medtagne og kraftesløse af Underernæring, at de ikke kunde gaa,
men maatte ligge udstrakt paa Briksen. Den gamle, glade Husvært, som
vi ogsaa havde truffet paa Udturen, laa bleg og medtaget i det inderste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free