Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klipper op over Tundraen. Der er her ogsaa meget mere Sne, end der
var ved Hikoligjuaq, da vi rejste.
29/6. Allerede ved Middagstid kommer vi til en ny Eskimolejr,
men gør kun et ganske kort Ophold. Ligesom ved Nahigtartorvik har de
her ikke længe haft Ren, og Sulten er alvorlig. Med Undtagelse af en
Mand og en ung Pige ligger de oppe i Teltene, helt kraftesløse. Equ#
meq giver dem et lille Stykke af vort nu meget lille Kødforraad, hvor#
efter vi fortsætter. Nær Nahigtartorvik ændrer Floden brat sin Ret#
ning og begynder at løbe mod Øst, idet den slaar en vældig Bue. Vi
møder her nogle Jægere fra den tredie Lejr, Qatqatjuaq, hvortil de
fører Bangsted, en af Eskimoerne og mig over Land, en Tur paa ca. P/g
Time, mens Kanoen følger Floden og først ankommer langt ud paa
Natten. I Qatqatjuaq er der heller ikke en Stump Kød — men selv#
følgelig Grammofon. Fra den lave Klipperyg, hvorover to Renskinds#
telte tegner sig mod Himlen, lyder Negerjazz og sentimentale, hawai#
anske Ukulele#Melodier vidt ud over den øde Tundra, og da vi kommer
nærmere, ser vi Grammofonens Ejermand sidde ved Siden af sit In#
strument og troligt dreje paa Haandsvinget som paa en Lirekasse, da
Fjederen efterhaanden er bleven saa kort, at den ikke mere kan træk#
kes op. I denne Lejr træffer vi vor gamle Bekendt Qablutsiaq, Manden,
der spillede sin Riffel bort og absolut vilde sælge sin Kone til evig
Arv og Eje. Han er forvist fra Nahigtartorvik, hvor hans Svigerfader
omsider er bleven ked af ham og har taget sin Datter igen. Her sidder
han nu nok saa fornøjet og laver en Tromme. Kvinderne syr. Lige
saa lidt som Padlermiut overholder de Kystbefolkningens Forbud mod
at sy i Telt. Heldigvis har en af Teltlejrens Mænd i Løbet af Dagen
med Lyster fanget et Par Hvidhelt i en Bæk, og der er derfor almin#
4
delig Glæde om Aftenen, da den store Bakke med kogt Fisk sættes
frem. Saa behøver ingen at gaa sultne til Ro.
30/6. Eskimoerne kan meget vanskeligt nægte at yde en Tjeneste.
Skønt vor Kano er saa lastet, som den kan være, og vi selv er seks
Mand og en Dreng, har Equmeq givet en Mand paa Bopladsen Lov til
med Kone og Bagage at rejse med til Baker Lake. Efter en halv Time
at have set, hvordan det gaar, eller rettere hvordan det ikke gaar, og
efter at Equmeq er kommet med nogle forblommede Hentydninger
til den tunge Last, meddeler jeg Manden venligt, at han og hans Kone
maa forlade os. Vi er nu kommet ind i en vældig Bredning, og det er
meget svært for os at finde Vej. Landet er oversvømmet vidt og bredt
og opløst i en sand Labyrint af Øer. Tilmed tvinger Isen os Gang paa
Gang til at forandre Kurs og trække Kanoen fra den ene Revne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
