Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Tilbage til Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aabent Vand til den anden. Mange Steder er Isen saa raadden, at den
brister under os og vi kun med Nød og næppe undgaar at plumpe i.
Vore Fødder er nu efter fem Dages konstant Isbad hvide og svulne
som en Vadskekones Hænder. Proviantmangelen tegner til at blive ah
vorlig. Vor Mad i Løs
bet af Dagen bestod
af en mager Renhals
og to smaa Fjældrys
per — til syv Mens
nesker, og da det er
spist, har vi absolut
intet tilbage uden The
og et ganske lille
Kræmmerhus Sukkers
smuld. Foran os ligs
ger mindst en Uges
Rejse. Jeg frygter for,
at vi kommer ind i
det „rentomme“
Rum, som opstaar,
naar Køerne og de
unge Tyre er draget
forbi og de gamle Tys
re endnu ikke er
kommen. Men vi har
større Mulighed for
at klare os ved at gaa
frem end ved at ligge
stille — og saa er
Skæbnen os ogsaa
naadig og sender os
sent om Aftenen to Snegæs, som er ved at fælde og derfor ikke kan
flyve.
1/7. Vi begynder Dagen med at spise vor anden Gaas og er igen
fuldstændig blottede for Proviant. Altsaa fægter vi os videre frem.
Den Bredning, vi i Dag er kommen ind i, er langt lettere at finde Vej
igennem, end den i Gaar, thi der er ingen Øer, kun et Par Smaas
holme. Vi følger Nordbredden og kommer ind i en tredie Sø. I det
hele taget viser det sig, at Kazan River’s ukendte Løb snarere er en
Række lange Søer, adskilt ved Snævringer og „Stryg“, end en almins
Qablutsiaq, der havde tabt alle sine Ejendele i Hazardspil, satte ikke
Pris paa at blive fotograferet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
