Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Mødet med Kammeraterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er kommen lidt i Miskredit, hvorfor hans Kort negligeres af Fag*
folk. Det har dog vist sig for os, at der skyldes Hall Oprejsning.
Den Sø her, som opkaldtes efter ham, ligger fuldstændig, som han
tegnede den, hvad enten han nu kan belægge sine Opdagelser med
Observationer eller ej. Norden for Hall Sø er vi inde i Igdlulikernes
egentlige Omraade. Igdlulik er det berømteste Sted for de nordligste
Eskimoer. Her var det, at Englænderen Parry’s Skib overvintrede
for 100 Aar siden, en Sømandsdaad, der endnu aldrig er gjort efter
i Dampmaskinernes og Motorernes Tid.
Naar Folk bor her saa langt fra hvide Mænds Butikker, ligger
det i de fabelagtige Kødrigdomme, som findes her omkring. Sæler er
i Tusindvis at faa, Hvalrosser findes altid ved Isranden, Bjørne træk*
ker forbi, og Rensdyr vandrer gennem Landet, naar de skal over til
Cockburn Land. Hertil kommer et rigt Fugleliv og alle de Æg, man
kan overkomme at samle.
Først kom vi til Bopladsen Pingerqalik, der ligger paa Halvøen
netop syd for Igdlulik. Her boede fire Familier. Kvinderne var alene
hjemme, Mændene paa Fangst. Vi blev derfor modtaget med nogen
Skepsis, men saa snart Mændene kom hjem med to Hvalrosser, blev
vore Hunde fodrede og vi selv beværtede paa det bedste.
Dagen efter vor Ankomst, den 26de Marts, kom et mægtigt Tog
nordfra. Det var Folk fra Igdlulik, der rejste paa Handelstogt til Re*
pulse Bay, en Rejse, der tager Maaneder, men er Aarets Fest. Man
saa paa de nye Skagler og hele den smukke Udrustning, at lange Forbe*
redeiser var gaaet forud. I Spidsen for de fjorten Slæder var den gamle
Itusarssuaq, en Mand med eet Øje, som havde særlig Interesse for vore
to Kap Yorkere, idet han var en nær Slægtning til en af de Familier,
der i 1864 udvandrede til Grønland fra Admiralty Inlet og kom til
Kap York. Slægtskabet mellem ham og Kap Yorkerne blev snart ud*
fundet, Gaver udveksledes og Venskab befæstedes.
Alle Slæder havde et hvidt Flag paa en Stage, et Tegn paa, at Kri*
stendommen nylig var indført, ikke direkte gennem Missionærer, men
gennem andre Stammer. Derfor kunde den nye Tro ytre sig under
besynderlige Former, men blev optaget alvorligt af alle. Det hvide Flag
blev øjeblikkelig rejst, naar man byggede sit Snehus, og det førtes altid
paa Slæden; uden dette turde man slet ikke leve.
Det var kolossale Kødmængder, disse Folk havde paa Slæderne. Itu*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
