Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Mødet med Kammeraterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F
v
-
Nordholdet i Snehyttelejr i Nærheden af Kap Wilson.
ning, men. vi søgte dog trods Vanskelighederne at faa det mest mulige
ud af det.
Ved Ignertoq (Stedet med de mange Ildsten) traf vi en Boplads,
hvor en af Auas bedste Venner boede; han gik under Navnet „den
tommelløse“, fordi han engang paa en Sæljagt havde mistet sin
Tommelfinger. Han var Auas Sangfælle under Trommedansene, og
det var rørende at se de to gamle sidde og berette Nyt og glæde
sig over hinandens Selskab.
„Den tommelløse“ var en Herremand. Der var Mad i Mængder,
og vore Hunde kom nu til Kræfter. Desværre var en faldet sammen
og død, netop kort før vi kom hertil. Men i de Par Dage, vi gjorde
Holdt, oplevede vi Gæstfrihedens Kulmination. Alt, hvad Værten
ejede, stod til vor Disposition, og Mathiassen begyndte her sin Ind*
høst af etnografiske Sager.
Fra denne Boplads kørte vi over Hall Søl Vi var nu - oppe i
det flade Land, der ligger øst for Fjældrækken, og her gaar Landet
i den Grad i eet med Havets Overflade, at man ikke ved, om man
kører paa Isen eller Landjorden, da Sneen dækker alt. Selve Hall Sø
hedder paa eskimoisk „Sundet4
4
, fordi man endnu erindrer, at en uden*
for liggende Halvø var adskilt fra Fastlandet. De Strandlinier, vi ser
overalt, fortæller om, at Kystlinien stadig lægges længere og længere
ud, fordi Landet hæver sig.
Denne Sø er først set af Amerikaneren Hall, som i Tidens Løb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>