Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Mødet med Kammeraterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med, men trak sig tilbage i sidste Øjeblik. Det varede ikke længe, før
Qåtalik kun talte om at gøre Venderejse, og det gik derfor kun lang*
somt frem med en saa uinteresseret Ledsager. Vi passerede et nys
opdaget Sund, opkaldt efter Professor Adolf Jensen, og her fandt jeg
en stor 0, som jeg gav Navn efter Prins Knud. Vesten herfor traf
jeg mit Livs uhyggeligste Slædeføre, gammel Fjordis, der var saa æh
det, at Overfladen havde antaget Form af Bræis med dybe Furer. Vi
slæbte og sled. Qåtalik græd og jamrede sig.
Den 13. April slap vi endelig over Bugten og kunde nu følge Kysten.
Desværre blev jeg her angrebet af Sneblindhed og maatte ligge i Sne#
hus et Par Dage. Den 16. rejste vi videre, og jeg har her opkaldt et
Næs efter Tordenskjold, idet jeg — uden ellers at ville sammenligne
mig med den berømte Søhelt — havde det Berøringspunkt med ham,
at ogsaa jeg kun havde een Mand, og hari græd.
Vi naaede frem til Kap Hallowell den 19., en vældig Knude, der
kun forbindes med Fastlandet ved en ganske lav Tange. Oppe fra Top#
pen fik jeg Udsigt over Fury and Hecla Strait og store Dele af Prince
Regent Inlet.
Qåtalik var udpeget mig som lokalkendt Mand, men han erindrede
intet, skønt han for et Par Aar siden havde været Passager paa en
Slæde, der fulgte samme Rute; han paastod nemlig frejdigt, at han hav#
de sovet hele Vejen, og det fandt jeg med mit Kendskab til ham højst
sandsynligt.
Vi passerede inden om den store 0, opkaldt efter Hs. kgl. Højhed
Kronprins Frederik; vi kunde ikke naa ud til den paa Grund af upas#
sabel Skrueis, og Fremfarten var derfor højst besværlig. Af Jagt fik vi
intet, men vi lagde stadig Depoter for Tilbagerejsen. Den 22. kom vi
til den store Fjord, der opkaldtes efter Ingeniør M. Ib Nyeboe. Samme
Dag saa vi Aarets første Snespurv; den saa ynkelig ud og var absolut
for tidligt paa Færde. — Den 26. maatte jeg tiltræde Tilbagerejsen,
skønt jeg gerne vilde have været længere mod Nord. Men dels var vi
langt nede med Hundefoder, og dels havde min Ledsagers stadige Bøn#
ner og Graad taget saadan Overhaand, at Fremfarten blev for lang#
som. Vi kom ind i en Sidefjord, fandt nye Lokaliteter, hvor jeg optog
Kort, og tiltraadte saa Tilbagetoget.
I Nyeboes Fjord traf vi Spor af Mennesker, ældgamle Teltringe og
Køddepoter, stærkt tilgroede med Lav, som viste, at de var gamle. De
laa indtil 120 m over Havet, og da Eskimoernes Tilknytning til Sødyr#
fangsten ikke fjerner dem mere end højst nødvendigt fra Kystlinien,
tyder dette sikkert paa, at der i sin Tid er foregaaet en Hævning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
