Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Mødet med Kammeraterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen om at komme de seksten Kilometer, men gjorde ogsaa hyppigt
Holdt og indtog mindst tre Maaltider paa Vejen. Ved Igdlulik blev vi
modtaget med Salmesang og gav selv en Salme til Gengæld.
Min Ledsager Qåtalik havde stor Hjemkomsthøjtidelighed, der min?
dede om et Bryllup, for ham og Konen. De blev placeret øverst i Huset,
og alle gik op og trykkede dem i Haanden. Moderen, „Tordenen", holdt
Tale, og vi sang Salmer — men navnlig spiste vi.
Sent om Aftenen den 9. kom Therkel Mathiassen og Arqioq nord?
fra. Mathiassen var sløj, og kun hans umaadelige Energi holdt ham
oppe; men det var nu nødvendigt, at han fik nogle Dages Hvil.
I disse Dage brød Foraaret frem, Solen begyndte at varme, og Sne?
husene dryppede. Ligesom Børnene i Danmark har bestemte Lege ved
Foraarstid, fik Drengene heroppe Bue og Pil frem og legede ude. Tøj
blev hængt til Tørring i det fri, Sæler begyndte at komme op paa Isen,
og Maager flokkedes ved Iskanten.
Den 15. rejste vi videre hjemover, idet vi hyrede en Slæde til at
hjælpe os med vore Samlinger. Vi maatte skynde os; Foraaret gnavede
sig ind mod Land, Isbræmmerne langs Kysten blev smallere og smal?
lere, og udenfor laa uhyre Masser af Kongeederfugle. — Den 19. Maj
traf vi ved Amitoq en Del af de Folk, der var taget paa Handelsrejse
til Repulse Bay. De saa sørgelige ud nu, sammenlignet med det Indtryk,
de havde gjort paa os under forrige Møde. Deres Klæder var slidte
af Rejsen, og Hundesygen, der var brudt ud ved Repulse Bay, havde
hærget deres Spand, saa at hver Kusk nu kun havde ganske faa Hunde
tilbage. De havde forsøgt at bekæmpe Sygdommen ved at hænge Amu?
letter om Halsen paa Hundene — nogle bar Trækors, andre Trækug?
ler, hver Ejer repræsenterede sit Standpunkt — men det var ellers Synd
at sige, at Eskimoerne havde tabt Humøret. Et Par Spisegilder af kvan?
titativ Art blev afholdt, og vi skiltes under festlige Raab.
Over Landkørslen paa Melville Peninsula var Mathiassen stadig no?
get sløj, men ikke desto mindre var hans Aand vaagen som altid, hans
Øjne opdagede alt, og hans Lommebøger fyldtes mere og mere.
Den 29. Maj satte vi over Lyon Inlet og kørte hen imod Danske?
øen; vi var utaalmodige efter at komme hjem og havde kørt hele Nat?
ten, da vi Kl. 10 om Formiddagen naaede frem til „Blæsebælgen". Huset
var ganske nedsneet, og ikke et Menneske var at se. Det blæste og føg,
men vi ænsede hverken Sne eller Vind; saa opdagede vi et Snehus, der
var nedsneet og ganske udjævnet med Omgivelserne af Fygningen. Her
boede Patdloq og hans Kone; i to Dage havde de været indesneet og
kom nu kun ud gennem Toppen af deres Hytte. Gensynet var det hjer?
H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
