Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hvad de gamle Husruiner fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommertelt af Sælskind.
tigste Boplads kan kaldes Igdlulik?Eskimoerne; den bestaar af 3 Under?
afdelinger, Aivilikerne fra Repulse Bay sydefter, de egentlige Igdlulikere
paa Melvillehalvøens Østkyst og omkring Fury and Hecla Strait og
Ponds Inlet?Eskimoerne i det nordlige Baffinland; ialt udgør de ca. 500
Personer, fordelt paa et Areal af Størrelse som Sverige.
Deres eneste Boliger er Snehuse og Telte; faste Vinterhuse kender
de ikke. Det har den store Fordel, at de kan strejfe om, stadig forføl?
gende Vildtet; Sommer og Efteraar drager de rundt i det indre paa
Rensdyrjagt, medens Hundene bærer deres Telt, og hvad de nu ellers
skal have med; om Vinteren bygger de deres Snehusby paa det Sted,
hvor der dette Aar er særlig gode Fangstforhold; dog er der visse Ste?
der, som hver Vinter er beboede, fordi der altid er Mad at faa; en
saadan permanent Vinterboplads er Igdlulik, som allerede i Parrys Tid
var beboet af mange Mennesker.
Rensjagt er deres kæreste Beskæftigelse, Renskød deres bedste
Mad, og Renskind er det absolut nødvendigt at skaffe til Klædedragten.
Nu foregaar denne Rensjagt altid med Bøsse, og disse Folk har opøvet
en forbavsende Færdighed i at snige sig ind paa Livet af Rensdyrflok?
kene; de gammeldags Fangstmaader med Bue og Pil eller med Spyd
og Kajak ved Renernes Svømmesteder er forlængst ophørt. Men og?
saa Havdyrfangsten spiller nu en stor Rolle for disse Eskimoer:
den skaffer dem Spæk til Lamperne og Hundefoder for Vinteren, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
