- Project Runeberg -  Fra Grønland til Stillehavet, Rejser og Mennesker fra 5. Thule-Ekspedition 1921-24 / I. Hudson Bay /
297

(1925-1926) [MARC] Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hvad de gamle Husruiner fortalte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det er to vigtige Ting.
Den Fangst, der giver
bedst, er Hvalrosfang*
sten, som ofte drives
fra Iskanten eller paa
Tyndis, som Hvalros*
serne jager Hovedet
op igennem for at
kunne aande. Ogsaa
Sælfangsten er vigtig.
Hvalrosfangsten er
Hasard; den kan give
enorme Kødmasser,
men den kan ogsaa
koste en Mand Livet,
hvis han er uforsigtig.
Sælfangsten er knap
saa spændende; det er
det sikre, men noget
trivielle Levebrød. Det
er særlig Aandehuls#
fangst, der drives.
Laksefangst er og*
saa vigtig; om Efter*
aaret, naar Tvndisen
7 %
/
har lagt sig paa Søer*
ne, hugges Hul i Isen,
og her ved dette Hul
sidder da Fiskeren; en
lille, udskaaret Ben*
fisk lader han vippe
op og ned i Vandet,
og naar saa Laksen
kommer og vil snappe
den, stikkes den med
et tregrenet Lakse*
spyd. Hundeslæden er
deres vigtigste Trans*
portmiddel. Paa den
enormt lange, hvalbensskoede Slæde, om Vinteren med Tørve* og Is*
skoning, kan de selv med forholdsvis faa Hunde transportere vældige
Isfangstredskaber. 1—2 Hvalrosharpun med løs Spids, forbundet med
den lange, svære Fangeline af Remmesælers Hud. 3—8 Redskaber til
Sælfangst fra Aandehul. Naar Isen lægger sig, maa Sælerne holde
Huller aabne for at kunne aande, og disse Huller, som opadtil kun er
ganske smaa og tilmed dækket af Sne, opsnuses af Hunde. Nu under-
søger Eskimoen Hullet ved Hjælp af Hulundersøgeren (5), en krum
Jernpind, ved hvis Hjælp han finder Hullets Midte, det Sted, han skal
støde Harpunen i for at ramme Sælens Snude. Saa anbringer han Sæl-
Indikatoren (4), en ganske tynd Staaltraadspind, i Hullet; Harpunen (8)
med Spids af Jern og Fangelinen (7) lægges paa et Par Støtter (nederst
i 6), som stikkes ned i Sneen. Nu er alt parat; Fangeren sætter sig paa
en Sneblok ved Siden af Hullet og venter ofte i Timevis. I det Øjeblik
Sælen kommer, vil den støde Sæl-Indikatoren i Vejret; Manden ser det,
griber Harpunen og støder den ned midt i Hullet. Den ramte Sæl søger
at undslippe, men fastholdes af Fangelinen, hvis anden Ende Fangeren
har viklet omkring sin venstre Haand; nu trækkes Sælen til.og dræbes
ved, at Harpunens Rundjern stødes ind i dens Hoved, Hullet udvides
med en Kniv og Sælen trækkes op. Saaret lukkes ved Hjælp af Blod-
propper, tynde Bennaale, der ses forneden paa 6; Slæderemme (øverst
paa 6) stikkes gennem Sælens Snude, og den slæbes hen til Slæden.
Krogen (3) benyttes til at trække Sælunger frem fra de Ishuler, hvori
de er født, og samtidig bruges Skaftet som Hylster for Indikatoren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free