Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Profeten fra Baffinsland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Taget af hver Snehvtte vajede et lille hvidt Flag som Tegn paa, at de alle var bleven Kristne.
XVII
P R O F E T E N FRA B A F F I N SL A N D
En Eftermiddag, da Solen stod lavt paa Himlen og kastede et gyl#
dent Skær over Snehytternes straalende Kupler, ankom jeg til Auas
Fangstlejr, der laa midt ude paa Isen i Lyon Inlet.
Man havde ventet mig. Fra Taget af hver Snehytte vajede et lille,
hvidt Flag, Symbolet paa, at de nu alle havde frasagt sig deres gamle
hedenske Religion og var gaaet over til en ny Lære, de kaldte for
„Himmeltroen“. Den hvide Farve i Flaget var Sneens og Renhedens
Symbol.
Mænd, Kvinder og Børn kom ud og stillede sig op i en lang Række
foran Auas Snehus, og saa snart jeg havde standset mine Hunde, der
var ivrige efter at naa helt frem til Husindgangen, istemte de alle en
Salme. Melodien var saa vidt forskellig fra Tonerne i deres egne Aans
deviser, at Koret blev kejtet og ubehjælpsomt, men der var en saadan
Alvor og Andagt over denne Hilsen, at den alligevel gjorde Indtryk.
Det var en fattig Hymne, som kom fra søgende Mennesker, der her
havde fundet noget, som havde Betydning for deres Liv.
Jeg stod imellem mine Hunde og ventede, indtil de var kommen
gennem alle Versene, og saa kom de hen til mig, en for en, og trykkede’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
