Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Profeten fra Baffinsland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig hjerteligt i Haanden. Uvilkaarligt maatte jeg mindes mit første
Møde med disse Mennesker ved Kap Elisabeth netop for et Aar siden!
Dengang havde alt omkring mig været en kogende Hvirvel af Livs*
glæde og Badutspring og højrøstet Tale. Og nu disse tunge, bekymrede
Miner! Men heldigvis varede det ikke længe, før den ceremonielle Alvor
blev strøget, og snart lyste den gammelkendte Munterhed overalt.
En Sæl blev kastet for mine Hunde, og medens de sled i det blodige
Kød, fik jeg de første Fangstnyheder. Min Slæde blev sat op paa et
Stillads af høje Sneblokke, og endelig kunde jeg komme i-Hus og blive
tøet op. Auas moderlige og indtagende Kone, Orulo, havde som altid
en dampende Balle The parat til mig, og da den var skyllet ned og
havde slaaet Kulden ud af Kroppen paa mig, følte jeg mig veloplagt
til at tage Samtalen op med mine gamle Venner. Naturligvis kom den
straks til at dreje sig om deres Omvendelse til Kristendommen, og det,
jeg fik at vide, var et interessant og karakteristisk Udtryk for, hvor*
ledes åandelige Strømninger baner sig Vej gennem de arktiske Øde*
marker.
En Mand oppe fra Baffinsland ved Navn Noratdlaq havde slaaet
en Handelsmand ihjel et Sted ved Mundingen af Admiralty Inlet.
Dette Drab blev ikke anset for nogen Forbrydelse af Eskimoerne; thi
de var af den Opfattelse, at Handelsmanden var en farlig Mand, fra
hvem man ikke havde noget godt i Vente, hvis man ikke kom ham i
Forkøbet. Og da det saa en Dag var hændt, at han havde truet No*
ratdlaqs gamle Fader paa Livet med en Kniv, mente Folk, at dette ef*
ter Stammens Retsbegreber var en Anledning for Sønnen til at tage
t
Hævn. Og saa var det sket.
Noratdlaq modtog Gaver af sine Landsmænd som Tak for, hvad
han havde gjort, og skønt hans Samvittighed saaledes var ren, forstod
han dog, at Selvtægt af denne Art var meget farlig, naar Ofret var en
hvid Mand. Han flyttede derfor bort fra sin Boplads og tog Land ved
Igdlulik, langt fra de Kyster, der besejles af Skibe. Igdlulik er den stør*
ste og rigeste Boplads i hele Fox*Basin; Fangstforholdene er ypperlige,
og navnlig Jagten paa de store og farlige Hvalrosser giver gode Chan*
cer for al kappelysten Ungdom, og da Noratdlaq var en ung Kæmpe
i sin allerbedste Alder, varede det ikke længe, før han indlagde sig stor
Anseelse blandt sine nye Kammerater. Han var et Høvdinge*Emne, der
forstod at benytte sig af den Position, hans Fortid gav ham. Og saa
var det, at han stod frem som Forkynder af en ny Religion. Han var
en vidtberejst Mand, der paa sine Langfarter ofte havde truffet Mis*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
