Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
land endnu ikke var befolket og alle Eskimoer havde deres Hjem i
Canada. Naar Eskimoerne indvandrede til Grønland, kan ikke med
Bestemthed siges, men meget tyder paa, at det i alt Fald er over et
Tusind Aar siden. Traditionen har imidlertid overleveret disse Sagn
fra Slægt til Slægt med saa stor Omhyggelighed, at ikke blot Fortæl*
lingens Skelet kan være bygget ens op, men endog Gengivelser af
Repliker kan falde med de
selv samme Ord.
Og dog er det endda
ikke saa underligt, at mær*
kelige Sagn med et æven*
tyrligt Indhold kan huskes
gennem et Aartusinde;
mere ejendommeligt er det,
at ganske korte Fabler er
bleven overleveret fra Ge*
neration til Generation
uden at undergaa den mind*
ste Forvanskning. Efterføl*
gende, der fortælles gan*
ske ens ved alle Boplad*
ser langs Grønlands, Cana*
das og Amerikas Kyster,
er i Sandhed et Eksempel
paa Troværdighed og Re*
spekt for det overleverede:
En Mand kom en Dag ud af sit Hus og saa en Ravn flyve over Bo*
pladsen med noget i sit Næb.
„Ravn, Ravn, hvad er det, du har i dit Næb?“
„Et Menneskelaar! Kra — Kra — Kra!“
Selvportræt af Anarqaoq, tegnet som et Udtryk for hans Tan-
ker ; han slæber et fedt Dyr efter sig, fordi han altid er lækker-
sulten, og sin Næse har han gengivet som et Pibehoved, fordi
Tobak er hans kæreste Nydelse.
Naar jeg særlig havde valgt at arbejde med Aandemanerne, laa dette,
som enhver vil kunne forstaa, deri, at disse Mennesker som Helhed er
bedst inde i alle Spørgsmaal, der beskæftiger Stammen. Skønt Sagnene
er et godt Udtryk for den eskimoiske Fantasi, vilde Helhedsindtrykket
af den aandelige Kultur dog blive ensidigt, hvis man ikke søgte at give
et nogenlunde udtømmende Billede af Tro og Overtro. Kun herigennem
faar man noget virkeligt at vide om det, der optager det primitive Men*
neskes Tanke. Alle de Anskuelser, der drages frem af disse Kilder, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>