Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være uden Sjæl i tre Dage; hvis det var en Kvinde, i fire Dage. I den
Tid maatte intet Arbejde udføres i Huset, og Lærlingen skulde opholde
sig uafbrudt inden for Forhænget bag Briksen. Man havde den Tro, at
Kraften i Øjne, Hjerne og Indvolde i disse Dage blev overgivet til hans
vordende Hjælpeaander, for at han ikke skulde blive bange for dem,
naar han engang fik dem at se. Og det kunde først ske langt fra Mern
nesker, ude i den store Ensomhed; thi kun i Ensomhed kunde et Mern
neske arbejde sig nærmere Aanderne. Men de, der skulde blive til no*
get, maatte begynde meget tidligt, ja, ofte endog inden de blev født.
Aua indvies til Aanderne.
„Jeg var endnu kun et lille Foster i Moders Liv, da ængstelige Folk begyndte
at spørge deltagende til mig; alle de Børn, Moder hidtil havde født, havde lig=
*
get paa tværs og var kommen dødfødt til Verden. Saa snart Moder nu mærkede,
at hun var med Barn, det Barn, som engang skulde blive mig, talte hun saaledes
til sine Husfæller:
„Nu bærer jeg igen paa et Foster, der ikke skal blive til noget Menneske.
Alle fik stor Medlidenhed med hende, og en Kvinde ved Navn Artjuaq, som
var Aandemanerske, holdt straks samme Aften Aandebesværgelse for at hjælpe
min Moder. Allerede Morgenen efter kunde man mærke, at jeg var vokset, men
det kom mig ikke tilgode dengang, for Aandemanersken havde glemt, at hun
ikke maatte gøre noget Arbejde Dagen efter en Besværgelse, og saa havde hun
syet Hullet paa en Vante. Dette Tabubrud gik øjeblikkelig ud over mig; Moder
fik Fødselsveer i Utide, og jeg sprællede og arbejdede, som om jeg vilde ud af
Siden paa hende. En ny Aandebesværgelse blev afholdt, og da man denne Gang
nøje iagttog alle Forskrifter, hjalp den baade Moder og mig.
Men saa hændte det en Dag, at min Fader, der skulde ud paa en Fangsts
rejse, var vred og hidsig, og for at berolige ham gav min Moder sig til at hjælpe
ham med at spænde Hundene for Slæden. Hun glemte, at i hendes Tilstand var
alt Arbejde. Tabu. Næppe havde hun derfor taget en Hundesele og løftet den
ene Pote i Vejret paa en af Hundene, før jeg øjeblikkelig begyndte at sparke
og gøre Forsøg paa at komme ud gennem hendes Navle; og atter maatte der en
Aandemaner til for at hjælpe os.
Gamle Folk fortalte nu min Moder, at min store Følsomhed over for alle
Tabubrud var et Tegn paa, at jeg skulde leve og blive en stor Aandemaner; men
samtidig vilde ogsaa mange Farer og Uheld forfølge mig, inden jeg blev født.
Min Fader havde faaet en Hvalros med et Foster i, og da han forsøgte at
skære Fostret ud, uden at tænke paa, at min Moder var med Barn, begyndte jeg
atter at sprælle i Moders Liv, og denne Gang blev det Alvor. Men i samme Øjes
blik jeg blev født, forlod alt Liv mig, og jeg laa stendød. Moders Efterbyrd var
snoet om min Hals og havde kvalt mig. Artjuaq, der boede ved en anden Bos
plads, blev straks hentet, og der blev bygget et særligt Barselhus til min Moder.
Da Aandemanersken kom til og saa, hvorledes mine Øjne stod ud af Hovedet
paa mig, tørrede hun Moders Blod af Kroppen paa mig med et Ravneskind og
syede en lille Trøje til mig af samme Skind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Apr 12 23:01:55 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/rkfragronl/1/0368.html
