Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op mod Vinden, der pressede dem saa haardt, at de helt maatte standse,
hver Gang Vindstødene ramte dem. Ingen af dem havde Sæl paa Slæb;
en hel Dags surt Slid havde været forgæves.
Jeg maatte besvare Auas Hvorfor med en stille Hovedrysten. Saa
førte han mig ind i Kuvdlos Hus, der laa lige ved Siden af vort. Den
lille Spæklampe brændte med laveste Blus uden at give den mindste
Varme, og et Par smaafrysende Børn var krøbet sammen i et Hjørne af
Briksen med et Renskindstæppe over sig.
Atter saa Aua paa mig og sagde: „Hvorfor skal der være koldt dg
uhyggeligt herinde? Kuvdlo har været ude paa Fangst hele Dagen, og
hvis han havde faaet en Sæl, saaledes som han fortjente, vilde Konen nu
have siddet leende ved sin Lampe og sat fuldt Blus paa, uden at være
bange for, at der ikke skulde være nok til i Morgen. Og der vilde blive
varmt og hyggeligt herinde, og Børnene vilde kravle frem fra deres Tæp*
pe og glæde sig over at være til. Hvorfor skal det ikke være saaledes?
Hvorfor?4
4
Da jeg ikke svarede, førte han mig ud af Huset og ind til sin gamle
Søster Natseq, der boede i en lille Snehytte for sig selv, fordi hun var
syg. Hun saa udslidt og mager ud og blev ikke en Gang oplivet ved
vort Besøg. I flere Dage havde hun lidt af en ondartet Hoste, der syrn
tes at komme dybt nede fra Lungerne, og det saa-ud til, at hun ikke
havde langt igen.
For tredie Gang saa Aua paa mig og sagde: „Hvorfor skal Menne*
sker være syge og lide? Vi er alle bange for Sygdom. Min gamle Søster
her har, saavidt vi Mennesker kan se, intet ondt gjort, hun har levet
et langt Liv og født stærke Børn, og nu skal hun lide, før hun ender
sine Dage. Hvorfor? Hvorfor?4
4
Hermed var Demonstrationen forbi, og vi vendte tilbage til vort Hus
og genoptog sammen med de andre den afbrudte Samtale.
„Der ser du,4
4sagde Aua, „heller ikke du kan give Grunde, naar vi
spørger dig, hvorfor Livet er, som det er. Og saaledes skal dét være.
Alle vore Skikke kommer fra Livet og gaar til Livet; vi forklarer intet,
vi tror intet, men i det, jeg nu har vist dig, ligger alle vore Svar.
Vi frygter!
Vi frygter for Jordens Vejr, som vi skal kæmpe med for at vriste
Føden ud af Land og Hav.
Vi frygter Nød og Sult i de kolde Snehytter.
Vi frygter den Sygdom, som vi daglig oplever rundt omkring os.
Ikke Døden, men Lidelsen.
Vi frygter døde Menneskers og dræbte Fangstdyrs Sjæle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
