Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi frygter Jordens og Luftens Aander.
Derfor har vore Fædre fra deres Fædre væbnet sig med alle de
gamle Leveregler, som er bygget paa Slægters Erfaringer og Livsvisdom.
Vi ved ikke hvorledes, vi aner ikke hvorfor, men vi følger dem for at
faa Lov til at leve sorgløst. Og saa uvidende er vi trods alle vore Aande«
manere, at vi frygter alt det, vi ikke kender. Vi frygter det, vi ser oms
kring os, og vi frygs
ter det, vi kender fra
Forfædres Fortællin?
ger og Myter. Derfor
har vi vore Skikke, og
derfor overholder vi
vor Tabu.“
Dette var Auas
Forklaring. Som altid
var han klar i sin Tan#
ke. Og jeg skal nu fors
søge paa at kæde de
tre Aandemaneres hes
denske Bud sammen.
Al Tabu og de ders
med forbundne Leves
regler skelner fundas
mentalt mellem Lands
vildt og Sødyr. Dette
har sin Grund i, at
disse hver for sig har
deres særlige Ophav;
derfor maa de holdes
ud fra hinanden, thi
man har den Tro, at de gensidig besmitter hinanden og derved vols
der Menneskene Ulykker.
Der er nu Sødyrenes Moder, der sank ned til Havets Bund, fordi
hendes Fader huggede hendes Fingerled af, da hun blev kastet ud i
Søen og angst for at drukne klamrede sig fast til Konebaadens Ræs
ling (se Myten Pag. 83). Af hendes afhuggede Fingerstumper blev
Sødyrene til, de smaa Sæler, de store Remmesæler, Hvalrossen og
Hvalen. Og for at hævne sig paa Menneskene, der var Skyld i hendes
Kigutilik eller Aanden med Kæmpetænderne. Et Foraar, han var paa
Sæljagt, kom dette Uhyre op af en Vaage; den var saa stor som en
Bjørn, men højere, med lange Ben, der havde store Knuder ved Led-
dene; to Haler, et stort Øre, der kun syntes at sidde fast i en Hudfold,
og Tænder, der var saa grove som en Hvalros’ Stødtænder. Den var
nøgen og havde kun Haar i Bræmmer; den udstødte et mægtigt Brøl:
„Ah — ah — ah!“ , og da blev han saa bange, at han flygtede hjem,
uden først at faa den til Hjælpeaand. Tegning af Anarqaoq.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
