Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremstød nede fra Skovene i Barren Grounds, men paa den Tid, de
viser sig paa Vejen mod Nord, er Skindene værdiløse paa Grund af
Fældningen, og det er først hen paa Sommeren, i Juli, August og Septem>
ber, at de faar det Haarlag, som betinger de gode, varme Dragter for
Vinteren. De ganske tyndhaarede Skind fra Juli og Begyndelsen af Am
gust bruges som Underbeklædninger nærmest Kroppen, medens de mere
tykhaarede Skind lidt senere anvendes som Pelsskind. Landets Klima er
jo saaledes, at varme Klæder er en absolut Forudsætning for Liv. Gamle
Traditioner fortæller nu, at Renernes Sjæl skyr alt, hvad der har med
Saltvand og Dyr i Saltvand at gøre, og derfor efterlades alt det, der
specielt har været beregnet til Sødyrsfangst, nede ved Kysten. Til
Gengæld maa man senere hen heller ikke anvende Fodtøj, der har væ*
ret brugt paa Renjagt, ude paa Havis. Det, der giver Fodspor i Land,
maa ikke give Fodspor paa Is. Det efterfølgende gengives saa vidt mm
ligt i den Form, hvori Aua og Orulo fortalte mig det.
. Rener anses for at være særlig ømfindtlige over for alt det, der har med
Kvinder at gøre; thi den Urenhed, der sættes i Forbindelse med Menstruation
og Fødsler, hænger altid over Kvinderne. En Kvinde kommer ind under Tabuen
fra den Dag, da hun har haft sin første Blødning. Derfor har man som det første
og store Bud indført Tabu for alt Kvindearbejde i den did, Renerne jages. Kvin*
derne maa saa vidt muligt ikke sy fra den Tid, man gaar ind i Land (Juli), og
til de første Snedriver lægger sig (November). Al Beredning af Renskind og Sy*
ning af disse er absolut Tabu. En Undtagelse danner de Kvinder, som ikke har
smaa Børn; de maa gerne sy Fodtøj af Sælskind, naar Skindene blot er skaaret
til, forinden man forlader Kysten. Dog maa denne Syning ikke udføres i Teltene,
men altid ude i fri Luft, i nogen Afstand fra Lejren. Disse Kvinder kan ogsaa
reparere gamle Dragter, hvis det viser sig absolut nødvendigt; dog maa de aldrig
benytte Skind, der stammer fra Dyr, som er skudt i samme Sæson. Sker dette, vil
alle Rener forsvinde.
Naar en Ren er dræbt, maa man passe vel paa, at intet Ben brydes. Skindet
skal flaas af paa en saadan Maade, at der bliver smaa Strimler siddende ved.
Dyrets Øjne og Genitalia; thi naar Skindet engang skal tørres og behandles
af en Kvinde, vil det saare Renen, om hun kommer til at røre ved de Steder,
der har siddet direkte ind til disse Legemsdele. Efter Flænsningen lægges et
lille Stykke Talg og et Stykke Kød under en Sten i Nærheden af det Sted, hvor
Renen blev dræbt. Dette er et Offer til de Døde; man ønsker, at de skal spise
og gengælde de Maaltider, man saaledes giver dem, ved at lokke Rener frem til
de Steder, hvor man jager. De Dødes Sjæle har samme Magt til at gavne som til
at skade. .
Man maa drage omhyggelig Omsorg for, at Hunde ikke kommer til at gnave
Renknogler i den Tid, Jagten drives. Det vil smerte Renens Sjæl, og man vil
ikke faa flere Rener.
Først om Efteraaret, naar Jagten er ophørt og der er faldet Sne paa Land,
saa at man kan forlade Teltet og bygge Snehus, er det tilladt at sy de nye Klæ*
Grønland — Stillehavet
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
