Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der, der skal bruges den kommende Vinter. Saafremt det er paatrængende nød*
vendigt for en Mand forinden at faa nye Klæder, er det dog ogsaa tilladt at sy
i -et Ishus, hvis Isen lægger sig, før der falder Sne. Saa snart den første Sne er
faldet og en Kvinde skal sy, maa der bygges en lille Snehytte specielt til hende,
hvis der ikke er Sne nok til et rigtigt Hus, hvori alle kan flytte ind. I en saadan
foreløbig »Systue« maa Skindet dog ikke blødgøres paa sædvanlig Maade med
Skraber, men blot vædes paa Kødsiden med Vand og siden blødgøres med Fød*
derne.
Naar man saa er flyttet i Snehus og Havisen lægger sig, kan Hvalrosjagten
begynde, selv om Kvinderne endnu syr nye Klæder. Dog er Sælfangst Tabu. Ved
Bopladsen udvælges tre Mænd, der ene maa drive Fangsten i den Tid, der sys.
Af disse har kun en Lov til at harpunere, medens de to andre er ham behjælpe*
lige med at flænse. Forjlisse tre Mænd, som under Kvindernes Syarbejde driver
Fangsten for hele Bopladsen, er alle Marvben og Hovedet af Ren streng Tabu;
Renkød maa de kun spise raat og frossent, og da kun med Vanter paa Hæn*
derne. Kvinderne maa kun spise Renkød fra Sommerdepoter. Intet Hvalroskød
maa bringes i Hus. Ønsker Mænd at spise Hvalroskød, maa det spises raat og
kun uden for Snehytten. Skind af Ren maa aldrig blandes med Skind af Sæl,
endsige forarbejdes paa samme Tid. Saaledes er det ikke tilladt at sy Sælskinds*
fodtøj, før alle Vinterdragter er færdige. Der maa heller ikke anvendes Sene*
traad af Sødyr til Renskind.
Tabuen ved Igdlulik var særlig streng, fordi Sagnet fortalte, at det var her*
fra, Sødyrenes Moder var gaaet til Havets Bund. Derfor var hun Menneskene
nærmere her end andre Steder og lettere at saare. Man sagde, at hun hadede
Renerne, fordi hun ikke selv havde skabt dem, og derfor maatte Kød af Hval,
Hvalros eller Sæl aldrig spises samme Dag som Ren. Hvalroskød og Renkød
maatte ikke være i Hus sammen. Laks regnedes til „Landføde“ og maatte ikke
spises samme Dag som Sødyr. Af samme Grund var det forbudt at gaa paa
Hvalrosjagt med Fodtøj, der havde været brugt til Laksefangst.
Den strenge Adskillelse mellem alt, hvad der hører Landet og Havet til,
overholdes, indtil Sælerne faar Unger i April—Maj. Da staar Solen højt paa
Himlen, og den farlige Vinter er omme. Dog maa visse Hensyn iagttages. Skind
af Sommers og Efteraarsren og Renkød fra Depoter maatte kun bringes ind i
Snehytter, der var bygget paa Havis, gennem et Hul i Taget, hen over Briksen,
og aldrig gennem den sædvanlige Indgang. Samme Vej skulde Sengetøj altid
bringes i Hus under Sæljagter.
Det var et stort Arbejde at komme gennem Efteraars* og Vintersyningen.
Familiens forskellige Medlemmer skulde helst have mere end eet Sæt Tøj, be*
staaende af tyndhaarede Underpelse, Underbukser, Strømper og mere langhaaret
Overtrækstøj til disse. Alene Beredningen af Skindene tog lang Tid. Foruden
selve Klæderne skulde man ogsaa lave Brikseskind og bløde Tæpper og Sove*
poser til Rejsebrug. Som Regel gik derfor Tiden til Udgangen af December, før
man kunde flytte ud paa Isen og begynde Vinterfangsten. Forinden Kvinderne
nu gik over til Sødyrspise, skulde de omhyggeligt rense og vaske deres Hænder.
Det gamle Tøj, der kasseredes, naar det nye toges i Brug, maatte rives i Stum*
per og Stykker; ellers kom man til at gaa i Pjalter efter sin Død. Og første
Gang der skulde jages Hvalros eller Sæl, efter at alle var flyttet ud i Fangstlejr
paa Isen, skulde man samle Tang, lægge det paa Gulvet i Snehytten og tænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
