Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
puster man paa Fingrene og smælder med Tungen. Det samme gøres med den
anden Haand og Fod, og Barnet vil hurtigt vokse. Hvis det er en Dreng, tager
man ham saa paa Skødet, efter først at have givet ham Skindet af et Sælhoved
som Underlag, og idet man lægger Kødgaflen i Barnets Haand, fører man denne
og lader ham harpunere smaa Kødstykker; samtidig bevæger man Drengens
Arme, ganske som om han roede i Kajak.
En Barselkvinde, som har en lille Søn, skal koge et Hundehoved, og naar det
er kogt, skal hun lade, som om det
er Barnets Modstander i en Nid*
vise, og slaa de smaa Hænder imod
det. Dette vil give ham et „haardt“
Hoved i Nævekamp. Siden skal
Moderen selv spise Hundehove*
det.
I et helt Aar efter en Fødsel
maa en Kvinde ikke
spise raat Kød, heller
ikke Dyr, der er saa*
ret i Hjerte, Mavesæk eller Foster.
Første Gang hun skal spise raat
Kød, skal hun, hvis hendes Barn
er en Dreng, lægge et Stykke Tarm
paa halvanden Arms Længde og
et Stykke Lever i sin Gryde, tage
det hurtigt op igen og derpaa sluge
Tarmen hel uden at skære den
over og Leveren uden at tygge
den.
Naar Tiden i Barselhuset er
omme, skal Kvinden besøge alle
sine Bopladsfæller; hun skal med*
bringe den lille Træøse, hun brugte
til sin Gryde, og i den skal der fra
hvert Hus lægges et Stykke Kød,
som hun skal bringe med sig hjem
og koge. Saa snart hun har spist det, har hun atter Lov til at slukke sin Tørst
med koldt Vand, og hun kan endelig færdes frit mellem Mennesker.
Naar Mennesker dør.
Naar et Menneske nærmer sig Døden, tages alle Brikseskind og Renskinds*
tæpper, der tilhører Husets Beboere, ud og lægges i Husgangen; thi Døden be*
smitter alt. Naar den døende saa er ved at udaande, raabes: „Nu er det snart
forbi med ham!“, og alle skal bryde ud i høje Veklager. Den døde klædes i Lig*
dragt, som bestaar af Inderpelsen, Inderbukser og Strømper, og snøres ind i sit
Underlagsskind. Hvis det er en Mand, bliver Sjælen i Legemet i tre Døgn, hvis
det er en Kvinde, i fire. I denne Tid maa intet Arbejde udføres, og den dødes
nærmeste skal opholde sig inde i Snehytten sammen med Liget. Derefter føres
V V rtW A ’.v ^ .
Aanden Nujaliaq, Haarkvinden. Næse paa Siden af Ho-
vedet, bred Hudfold paa Halsen; kun een Arm; langt, vil-
tert Haar, der stritter til alle Sider; ingen Krop, kun
Bagdel; Ansigtet hvidt, ellers beklædt med sort, nø-
gent Skind; bærer en Sælskindsline paa sig, med hvil-
ken hun fanger Rensdyr. Specialitet: god til at skaffe
Landdyr. Tegning af Anarqaoq.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
