Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Samtaler med Aandemanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liget ud af Snehuset; hvis det er en Mand, gennem den sædvanlige Husgang,
hvis det er en Kvinde, gennem et Hul i Sidemuren. Er det Vinter, slæbes Liget
i et Baand, der er fastgjort til Vristen, hen til det Sted, hvor det skal lægges. Er
det Sommer, føres det ud gennem Teltets Sidevæg, og en af de nærmeste bærer
det paa sin Ryg hen til Stedet, hvor det skal ligge.
Man tror, at Sjælen opholder sig i Legemet i de tre eller fire Dage, Døds#
tabuen varer. For ikke at saare den, maa man derfor iagttage stor Forsigtighed.
Hvis Bopladsen har Kød nok, maa ingen gaa paa Fangst; er man i Nød, maa
der tages paa Fangst,
men kun til Fods; thi
Larmen af Slæder og
Hunde støder Sjælen.
Hvis der var Sælkød
inde i et Hus, dengang
Dødsfaldet indtraf, maa
dette Kød vel spises,
men Skindet af denne
Sæl maa ikke benyttes
til Klæder.
De Mænd eller Kvin#
der, der har været med
til at røre ved Liget,
maa ikke skære Koge#
kød til Gryderne; det
maa Folk fra andre Huse
komme ind og gøre for
dem.
Selv det mest fred#
sommelige Menneske
kan have en Sjæl, der
bliver farlig, naar han
dør. Folk ved Bopladsen
maa derfor under Døds#
tabuen sove med deres
Amuletter under Hovedet. I disse Dage maa enhver Form for Støj undgaas; der
maa ingen Sangfester holdes i de andre Snehytter, og ingen maa fodre Hunde.
Man maa ogsaa iagttage stor Forsigtighed med sit Legeme; ingen maa vaske sig,
rede sig eller skære Negle.
Naar Dødstabuen er omme, tages et Hundeekskrement og føres rundt i alle
Retninger inde i Snehuset, idet man siger: „Tu — tu — tu!“ Er Dødsfaldet sket
i et Telt, renses Luften, idet man slaar Gnister med en Ildsten. Derefter skal
alle vaske sig, rede Haaret og skære Negle, og idet man gnider Neglene mod
hinanden, skal man brummende sige: „Umh — umh — umh !“ Først da kan Liget
bringes op til den Plads, man har valgt. Her gaar man en Gang rundt om det,
idet man vifter i Retning af Solen med det Dække, der har været for Ansigtet;
saa giver den døde godt Vejr til de efterladte. Samtidig overskæres de Baand,
hvormed Ligskindet har været snøret, og man bryder ud i høje Veklager, idet
man vender tilbage til Bopladsen. Den døde lægges aldrig i Stendysse, men frit
Den indcirklede Figur forestiller Sødyrenes Moder, der sidder nede paa
Havets Bund og ruger over Menneskenes Skæbner. Den anden Tegning
skal være Putuleq eller „de mange Hullers Aand“ ; skød en Dag, han var
ude at fiske Laks, op til ham fra Bunden af en S ø; den vilde gerne tjene
et Menneske og blev hans Hjælpeaand. Specialitet: Fødselshjælper; thi
alle dens Huller virker opmuntrende paa Barnet, der har lettere ved al
komme ud af Moders Liv, naar det faar Øje paa de mange Huller. Teg-
ning af Anarqaoq.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
