Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Rejse til Rensdyr-Eskimoerne og Chipewyan-Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og dog har Børnelivet ogsaa sine mørke Sider. Lige uden for Teltene
ligger en omvendt Kano, og under den er der begravet en Dreng, om
hvem det siges, at han ifjor omkom ved et Vaadeskud. Men alle er
klare over, at dette Vaadeskud skyldes en Legekammerat, med hvem
han var blevet Uvenner.
Sidst i Maj kommer Foraaret. Vi kan ligge i Teltet om Morgenen
og høre Gæssene højt oppe i den klare Luft, spinkelt og fjernt skræp?
pende. Lyden dør hen, saa hurtigt som den kommer; de er jo langt
borte og har Fart paa. Pileryperne er ogsaa paa Færde. Nær og fjern
skogrer og kagler de, og Snespurvene kvidrer. Talrige Traner slaar
sig ned i den vaade Tundra, der Dag for Dag tegner sig mere brun,
efterhaanden som Sneen smelter. Eskimoerne har god Sælfangst i denne
Tid baade paa Isen og ved Iskanten. Teltlejren flyder med Sælkød og
Spæk, og Hundene maa holdes bundne for ikke at anrette alt for store
Ulykker. De danser og springer rundt i deres Seler, hver Gang en Sæl
skal flænses. Aa, de er saa sultne! Og store Lunser Kød forsvinder i
Hundenes Gab, for selv spiser man da heldigvis ikke Sæl, saa længe
man har Ren!
Ovre paa Sentry Island, der fra Stationen ses som en mørk Stribe
i Nordøst, findes en anden Eskimolejr, hvor vi tilbringer en halv Snes
Dage. Sentry Island er et løsrevet Stykke af en Aas og danner en lang,
smal Sandryg, der strækker sig fra Nordvest til Sydøst. Talrige Strand?
volde af Rullesten viser, at den efter Istiden har været overskyllet
af Havet, men nu er den hævet til en Højde af indtil 20 m. Fra Nord
stiger Øen ganske jævnt, men i Syd styrter den sig brat ned til Van?
det med en stejl Klint. Paa denne 0 samles hvert Foraar adskillige
Padlermiut?Familier for at fange Sæl. Tæt ved Lejrpladsen staar en
stor Sten, og naar man kommer til Øen, skal man ofre ved denne for
at sikre sig godt Helbred og rigelig Fangst. Rundt om Stenen løber en
Snor, og i denne hænger en Række Kostbarheder, som efterhaanden er
ofrede: File, Lommeknive, Stumper af Tøj, en lille Spand’ med Kaffe*
bønner, et Par Daaser med den bedste Imperial Mixture o. s. v.
Det, der interesserede os mest, var imidlertid den gamle Boplads,
vi fandt højt oppe ved Klinterne. Der var en Mængde gamle Teltringe
af svær Type, Grave, Kogely, Kajakstøtter og talrige smaa Stensæt?
ninger af Form som Kajaker, i hvilke Fortidens smaa Eskimodrenge
har leget at gaa paa Fangst. Men vigtigst af alt var Husruinerne. Der
var tre, som laa i ca. 10 Meters Højde og saa tæt ude ved Skrænten, at
den enes Husgang var styrtet delvis-ned. Et Stykke østligere og lidt
lavere laa en fjerde, noget større Ruin. Alle var de aabenbart meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
