Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Rejse til Rensdyr-Eskimoerne og Chipewyan-Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bringer de Vinteren paa fuldstændig anden Vis, nemlig med Jagt paa
Ren og Elg, som de paa Snesko kan komme ind paa Livet af, fordi Dy?
rene synker ned i den løse Sne. Deres Vintererhverv er helt og holdent
afhængigt af det ene Redskab: Sneskoen, og det er Dr. Hatts Fortjen
Indiansk Paavlrkning hos Eskimoerne. De simple Træplader, som Pensdyr-Eskimoerne undtagelsesvis bin- ,
der under Fødderne, er Efterligninger af de nordlige Indianeres omhyggeligt udførte Snesko, ligesom Eski-
moernes Tobakspiber med Hoveder af Vægsien oprindelig har Indianernes smukt udskaarne Piber som
Forbillede.
neste at have paavist, hvilken Omvæltning i Polarfolkenes Liv dens
Opfindelse maa have medført. Man kan med Rette sige, at de nordlige
Indianere lever i en Snesko?Kultur. Det er denne, som har lejret sig
over Isfangst?Laget.
Snesko?Kulturen er lige saa tilpasset til Skovene, som Eskimo?Kul?
turen til Havet. Den smalle Indianerslæde, der er i Stand til elastisk at
smyge sig over Underlaget, uden at synke ned i den bløde Sne, er et
ligesaa idealt Samfærdselsmiddel i de tætte Skove, som den lette Birke?
barks Kano er det paa de skummende Floder og stille Søer. Den ud?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
