Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Rejse til Rensdyr-Eskimoerne og Chipewyan-Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strakte Anvendelse af Bark til Redskaber og den særlige Form for
Skindgarvning med Hjernemasse hører ogsaa dette Kulturlag til.
I Asien træffes Snesko*Kulturen ikke saa ren som i Amerika, men
den er der ligefuldt. Alle Rensdyr*Nomader jager om Vinteren paa Sne*
sko, og Tunguserne bruger Birkebarks Kanoer som de indianske. Des*
uden ved vi, at Renavlen først sent har faaet Fodfæste hos Skov*Lap*
perne og hos Tchuktchere og Korjaker i det nordøstlige Sibirien, idet
den har bredt sig over en ældre Jægerkultur. Der er da al Grund til at
tro, at den Kulturform, som nu kun findes ren i Amerikas Naaleskove,
engang har raadet over Indlandet i hele det polare Omraade. Hos Eskis
moerne har den dog ikke kunnet trænge igennem, ganske simpelt fordi
Isfangsten paa Sæl, der ydede det uundværlige Lampespæk, her ikke
kunde afløses af noget andet Erhverv. De ganske faa Elementer af
SneskosKulturen, som er trængt frem til Eskimoerne, Dobbeltkurves
■ » ’*
Ornamentiken, Maling af Skind med Okker o. 1., ja endog selve Snes
skoen, som undtagelsesvis benyttes, har aldrig bevirket nogen virkelig
Forandring i deres Levevis og er aldrig vokset virkelig organisk sams
’»
men med deres Kultur.
3
Imidlertid er Udviklingen ikke stoppet paa SneskosKulturens Trin.
RensdyrsNomadismen, som nu findes hos de allerfleste Polarfolk i Asien
og Europa, er uden Tvivl vokset frem af denne Jægerkultur. Men Stus
diet af den ligger uden for 5. ThulesEkspeditions Arbejdsfelt. —
Chipewyanslndianerne er nu Kristne, men til Trods herfor lever alle
de gamle Aander endnu i bedste Velgaaende, og ingen vover at bo
om Sommeren i den tætte Skov af Frygt for Enna^thlini, de usynlige
Fjender, eller for de fløjtende Spøgelser Eyuna. Det lykkedes mig at
samle en Del gamle Sagn paa den Maade, at jeg nedskrev dem, efter*
haanden som H. B. C. s gamle Tolk oversatte dem Sætning for Sæt*
ning efter Indianernes mundtlige Fortælling. Der udfoldes ikke stor
Kunst i deres Sagn, og deres Aand er vidt forskellig fra den eskimoiske.
Omtrent tre Fjerdedele af dem handler om Dyr og forklarer en eller
anden Ejendommelighed ved deres Udseende, og kun faa har det
rent menneskelige Indhold, som karakteriserer Eskimoernes Sagnver*
den. Jeg skal give nogle enkelte Prøver.
Den store Vandflod.
I gamle Dage var der en Vinter saa megen Sne, at man ikke kunde
gaa paa Jagt, og ingen vidste, hvad der var i Vejen med Vejret. Den*
gang var der ingen Mennesker, men kun Dyr, og de boede i et Ren*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
