Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Rejse til Rensdyr-Eskimoerne og Chipewyan-Indianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skinds Telt. De søgte forgæves efter det varme Vejr. „Nu vil vi lægge
os til at sove,“ sagde de og lagde sig, „vi vil prøve paa at drømme om
det varme Vejr.“
Egernet laa ved Siden af Baalet; men den mærkede ikke Heden,
og man plejede at skubbe den væk fra Ilden. Derfor er Egernet lige*
som svedent paa Ryggen. Til sidst vaagnede den og sagde: „Nu drømte
jeg om det varme Vejr. Lad os rejse derhen, hvor Sommeren er!“
Og saa rejste de og kom til et Sted, hvor et stort Hul førte op til
Himmelen. Det krøb de igennem og kom til Landet i Himmelen, og der#
oppe var det Sommer. Der boede den sorte Bjørn, og det var den,
der havde taget Sommeren bort fra Jorden..Den havde alle Slags
Vejr i Sække, baade Regn, Sne, Taage og Kulde. De gik hen til Bjør#
nen, og da den var gaaet paa Jagt, fortalte dens Unger de andre Dyr
om alt, hvad der gemtes i Sækkene. Musen listede sig derpaa ubemærket
hen til Bjørnen; man havde sagt til den, at den skulde gnave Bjør#
nens Kanoaare over. Saa sagde de til Lossen: „Du har en stor Pote,
svøm du hen til Bjørnen!4
* Lossen svømmede af Sted, og da den var
halvvejs, begyndte Bjørnen at forfølge den i sin Kano. Lossen vendte
om; men-Bjørnens Aare knækkede, saa den kæntrede med Kanoen.
Dyrene tog nu det varme Vejr og begav sig paa Hjemvejen. Det
varme Vejr laa i en Sæk og var forfærdelig tungt, saa de maatte skif#
tes til at bære det. Bjørnen havde reddet sig i Land og forfulgte dem.
Da de kom i Nærheden af det Sted, hvor Hullet i Himmelen fandtes,
lukkede Hullet sig; men der var en Gedde, som stak Snuden i Revnen
og aabnede det igen. (Derfor har Gedden en flad Snude).
Da Dyrene kom ned paa Jorden, var alt endnu Sne og Vinter; men
snart begyndte det at regne, Sneen smeltede, og Klipperne kom til
Syne. Paa den Maade kom den store Vandflod. Til sidst ragede kun
en enkelt stor Klippe op over Vandet, og derhen flygtede alle Dy#
rene; kun fire blev borte, det var Skovskaden, Ravnen, Sneharen og
Renen. Klippen var dog alt for lille til, at alle Dyrene kunde være der,
og nogle maatte gaa ud i Vandet. Havlitten dykkede saa ned og blev
længe borte; men da den kom op igen, havde den en Klat Jord med
sig. Saaledes bragte den efterhaanden hele Jorden med Søer og Klip#
per for Dagens Lys.
Men man havde ingen Rener. Da saa de Ravnen flyve og tænkte:
„Hvor den kommer fra, maa ogsaa de tre andre Dyr være.4
4 Og til
den lille Ugle, den, som kaldes TsidUaze, sagde de: „Du har store
»
Øjne; læg Mærke til, hvor Ravnen flyver hen, saa vil vi følge efter.4
4
Saaledes gjorde de og naaede til Renens Bolig. Ravnen boede udenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>