Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vejen ellers var gaaet, huskede han ikke mere. Da jeg trængte paa
for at faa Oplysninger om Fordelingen af Land og Vand, erklærede
han det for uvæsentligt; alt Land var godt at gaa paa, og Vandet
kunde befares med Slæde om Vinteren og med Baad om Sommeren,
saa det var i alle Tilfælde nyttigt. Han udbad sig en Økse og en Kniv
for sine Oplysninger, og han fik dem.
Nu indtraadte en ubehagelig Tid; en Varmeperiode faldt i med
alle dens Vanskeligheder. Vore Slæders Tørveskoning faldt af, Hus
sene sank sammen, og alt vort Tøj blev gennemvaadt; det regnede og
. u »
sneede paa den Aarstid, der skulde være den koldeste. Man saa heri
et Tegn paa, at Egnen med Sorg saa os rejse, og man henstillede, at
vi skulde blive her et Aar endnu. løvrigt gik Dagene med Fest og Tale.
Den gamle Inuaraq var Chef paa Pladsen. Han boede skiftevis her og
i Ponds Inlet, da han havde to Koner, en hvert Sted; men de var saa«
dan af Sindelag, at der maatte være et Land imellem dem; dog begge
udmærkede Kvinder, tilføjede han.
Den 5. Marts forsøgte vi at køre ind gennem Mundingen af Murray
Maxwell Inlet. Vi havde byttet vore Slæder med Tørveskoning bort
og i Stedet faaet to andre, skoet med Hvalben. De glider let, ja lettere
og lettere, jo varmere det er i Vejret. Naturligvis var Baadsmanden
en Undtagelse her. Han vilde ikke bytte sin Slæde væk, idet der var
nedlagt en fem, seks forskellige Patenter og nye Opfindelser i den,
hvilket altsammen tyngede saa stærkt, at den blev tung og klodset.
I tæt Taage kørte vi ind i Murray Maxwell Inlet. Vi saa Strømmen
ligge som en Sø, hvor Sæler dukkede op, men vi fortsatte vor Kurs,
tog Retning efter Vindstriberne i Sneen og kom ind et eller andet
Sted i Taagens Fortabthed. Den blev dog saa brandtyk, og Tempera*
turen steg igen til Tøbrud, saa Baadsmandens Slæde dryssede mere
og mere af, og vi gjorde Holdt. Den 6. og 7. maatte vi blive her. Der
var Sæler paa Isen i Nærheden af vor Lejr, desværre allesammen stin*
kende Hansæler, der dog spistes med Vellyst af Eskimoerne som Af*
veksling fra Renskødet. Den 7. om Aftenen klarede det op, og vi kørte
mod Nord op over Cockburn Land. En Snes Kilometer inden for Ky*
sten mødte vi en mærkelig Morænedannelse, der stod frit paa den flade
Slette. Den kaldes af Eskimoerne for Umiaratat, fordi den ligner en
Konebaad, der ligger omvendt; lang og smal som den er, ca. 50 m, rej*
ser den sig over Sletten. Ellers hæver Landet sig langsomt og umær*
keligt.
Og saa rejste vi videre mod Nord, hver Dag en passende Dags*
rejse; Akuano som en sikker Vejviser. Hans Hunde kunde ikke staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
