Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morænedannelser paa Melville Peninsula.
Det var det værste, der kunde hænde. Hvordan vi fik læsset Slæ?
derne, forstaar jeg ikke. Alt blev kastet hulter til bulter, meget blev
glemt, og mere tabtes, medens vi kørte. Hundene var næsten ikke til
at faa op imod Vinden. Revnen inden for os var for bred og aabnedes
mere og mere, saa vi maatte sætte øster i. Vi slap over den første,
men opdagede nu, at den forgrenede sig; det-hele var i Bevægelse.
Isen i Prince Regent Inlet var ved at bryde op; Revne efter Revne
var i Vejen for os. Men da Vinden og Strømmen ikke gik i samme
Retning, drejede Isflagerne, idet de drev udefter, saa at der stedse
blev et Sted, hvor de stødte sammen, og her kom vi. over.
Under denne kritiske Situation fik jeg Beundring for vore Kvinder.
Mange Gange paa Rejsen havde jeg ærgret mig over deres Luner.
Arnånguaqs Morgengnavenhed var ofte trættende, og Aqataqs perio;
diske Stædighed kunde.tage alles Humør. Men nu sprang de let og
elegant over Revnerne uden Nervøsitet, og Vaklen var ikke at spore
hos dem. Arnånguaq med sit lille Barn paa Ryggen hjalp til med at
støtte Slæderne, og Aqataq piskede paa Hundene; stedse var de paa
Pletten, og ingen Klage hørtes fra dem.
Vi kørte og kørte, og ingen Vegne kom vi. Kap York syntes at
ligge saa tæt ved, men Tiden gik, og vi kom ikke nærmere. Isen drev
ud med samme Fart, som vi kørte ind. Saa faldt to af Baadsmandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
